Konkurrencebetingelser – TAX FREE Heinemann
UDBYDER
Denne konkurrence udbydes af Københavns Lufthavne A/S, Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup, CVR-nr. 14 70 72 04 ("CPH") i samarbejde med Gebr. Heinemann Retail ApS (”TAX FREE Heinemann”).
Har du spørgsmål til konkurrencen, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på enten tlf. 32 31 32 31 eller kundeservice@cph.dk.
GENERELT
CPH forbeholder sig retten til at ændre konkurrencebetingelserne uden forudgående varsel eller meddelelse, og til at suspendere eller aflyse konkurrencen, hvor der er saglige grunde hertil. Derudover kan CPH på ethvert tidspunkt ekskludere deltagere, som ikke overholder konkurrencebetingelserne. Beslutninger truffet af CPH er endelige og bindende.
Konkurrencen er ikke købsbetinget.
HVAD KAN DU VINDE?
Der udloddes tre præmier. Hver præmie består af én parfume fra TAX FREE Heinemann, som vinderen selv vælger, med en maksimal værdi på 1.500 kr.
HVEM KAN DELTAGE?
Alle kan deltage i konkurrencen, dog skal man være fyldt 18 år.
Ansatte hos CPH eller TAX FREE Heinemann samt medlemmer af deres husstande kan ikke deltage i konkurrencen.
HVORNÅR KAN DU DELTAGE?
Du kan deltage i konkurrencen fra den 16. april 2025 til og med den 22. april 2025.
HVORDAN KAN DU DELTAGE?
Du kan deltage i konkurrencen på Facebook. For at deltage i konkurrencen skal du skrive ”CPH 100 år” i tråden i opslaget på Facebook. Du kan kun deltage i konkurrencen én gang.
Vinderne findes ved lodtrækning blandt alle rigtige svar den 23. april 2025.
HVIS DU VINDER
Der findes i alt tre vindere.
Vinderne af konkurrencen kontaktes via kommentarfeltet på opslaget på Facebook den 23. april 2025, og får herefter nærmere instrukser om, hvordan de modtager deres præmie. For at kunne modtage præmien, skal hver vinder oplyse sit navn, adresse, e-mail og telefonnummer.
Ved deltagelse i konkurrencen accepterer du, at dit navn offentliggøres på de medier, som CPH anvender, herunder bl.a. som en nyhed på Facebook, hvis du vinder.
Præmien kan ikke overdrages, ombyttes til kontanter eller andre varer. Kan præmien ikke uddeles på grund af omstændigheder, som er udenfor CPH’s kontrol, vil en anden præmie med samme værdi blive tildelt.
Såfremt CPH ikke har hørt fra en vinder senest den 7. maj 2025, mister vedkommende retten til præmien, og en ny vinder vil blive udtrukket.
CPH påtager sig intet ansvar for præmierne, hverken mangelsansvar, produktansvar m.m.
PERSONOPLYSNINGER
I forbindelse med din deltagelse i konkurrencen indsamler og behandler vi dine personoplysninger. Læs mere i vores privatlivspolitik.
LOVVALG OG VÆRNETING
Konkurrencen er underlagt dansk ret, og eventuelle tvister skal indbringes for Danmarks domstole.