Konkurrencebetingelser

Konkurrencer på Sociale medier for Københavns Lufthavne A/S

Sådan deltager du:

  1. Spørgsmålet i Facebook- eller Instagram-opslaget besvares i kommentarfunktionen, der er direkte tilknyttet opslaget.
  2. Vi kontakter vinderen på Facebook eller Instagram i kommentartrådens svar-funktion, når konkurrencen er slut og vinderen er fundet. Her vil vinderen blive bedt om at konkakte Københavns Lufthavn med kontaktoplysninger, så præmien kan sendes af sted.
  3. Husk, at der er en svarfrist på 5 hverdage efter, at man er blevet kontaktet i kommentartråden. Hvis vinderen ikke har henvendt sig til Københavns Lufthavn inden for 5 hverdage, frafalder præmien, og en ny vinder trækkes.

Alle kan deltage under forudsætning af, at retningslinjerne for brugen af Facebook og Instagram overholdes. 

Om præmien:

Der trækkes lod om 2 præmier fordelt på 2 vindere: 1 vinder på Facebook og 1 vinder på Instagram – dvs. 2 vindere i alt.

 

Præmien til hver vinder er en sportstaske (inkl. sportstøj) fra Björn Borg til en samlet værdi af 3.000 kr. pr. stk.

 

Præmien kan ikke byttes til kontanter eller andre varer/ydelser.

 

Ved gavekort/varer tilknyttet specifikke butikker, gælder butikkens retningslinjer. 

 

Hvordan udtrækkes vinderen?

Vinderne trækkes onsdag d. 17. maj 2017. Vinderen vil blive trukket af Københavns Lufthavne A/S og/eller deres bureau ved lodtrækning. Alle gyldige kommentarer tilknyttet konkurrence-opslaget tages i betragtning. Vinderen trækkes kl. 15 på vindertrækningsdagen. Vinderen vil derefter få besked direkte i kommentartråden med yderligere information. 

Hvis en vinder ikke svarer på vores henvendelse indenfor 5 hverdage, anses vinderen for at have afstået for at modtage præmien, og en anden vinder vil blive udtrukket. 

 

Hvem arrangerer konkurrencen?

Konkurrencen arrangeres af Københavns Lufthavne A/S, Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup, Tlf. 32 31 32 31. Ansatte hos Københavns Lufthavne, MARVELOUS og Hjaltelin Stahl kan ikke deltage i konkurrencen. Ved spørgsmål til konkurrencen rettes henvendelse til kundeservice på tlf. 32 31 32 31 eller på www.customerservice.cph.dk.

Arrangøren reserverer sig retten til under rimelige omstændigheder at aflyse denne konkurrence på et hvilket som helst tidspunkt uden derved at pådrage sig nogen form for ansvar. Nærværende regler kan til enhver tid ændres uden forudgående varsel. Meddelelse om eventuelle ændringer vil blive annonceret på Københavns Lufthavns officielle Facebook- eller Instagram-side. 

Denne konkurrence er på ingen måde sponsoreret af, støttet, administreret af eller associeret med Facebook eller Instagram. Facebook og Instagram har intet ansvar for elementer i denne konkurrence.