Risiko for kø
På grund af vejarbejde kan der, særligt i myldretiden, opstå kø på vejene til og fra lufthavnen. Vi anbefaler derfor, at du beregner ekstra tid til transport og holder dig opdateret på trafikinfo.dk

Sådan fungerer We Park You Fly

På afrejsedagen

Indlever din bil til We Park You Fly-personalet, som står klar til at tage imod dig og din bil på det aftalte tidspunkt. Herefter sørger medarbejderen for at parkere din bil på Københavns Lufthavns område. Du skal køre til Direct p-huset P6 og følge skiltningen, som leder dig til We Park You Fly-området, som ligger på niveau -2.

På hjemkomstdagen*

Når du vender hjem fra din rejse, skal du afhente nøglen til din bil hos We Park You Fly i P6 niveau -2. Tag elevatoren fra Terminal 3 ved ankomstområdet. Samme sted som du indleverede din bil. Her vil du blive oplyst om, hvor din bil holder parkeret i P6.

I travle perioder kan det ske, at din bil holder parkeret i P8. Det er muligt at gå direkte fra We Park You Fly-området til P8.

Ankommer du om natten, skal du påregne ventetid.

*Vi gør opmærksom på, at du har en undersøgelsespligt i relation til bilens stand ved tilbagelevering.

Hvad er We Park You Fly?

We Park You Fly er en service, hvor vi hjælper dig med at parkere din bil, så du kun skal fokusere på at huske bagagen og checke ind.

Book her