18.09.2017

De Kanariske øer har vokseværk som rejsemål

Antallet af rejsende på ruterne fra København til de Kanariske øer er det seneste årti vokset med godt 100.000. Nu er SAS klar med to nye sæsonruter til de populære spanske øer. 

Antallet af rejsende på ruterne fra Københavns til Tenerife, Grand Canaria, Lanzarote og Fuerteventura er vokset støt det seneste årti fra 335.000 i 2006 til 440.000 i 2016.

"Spaniens popularitet som sikkert og solsikkert rejsemål er voksende - på alle tider af året. Om vinteren er det især de varme Kanariske øer ud for Afrikas kyst, der trækker," fortæller kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, Peter Krogsgaard.

Og væksten ser ud til at fortsætte. Til vinter får de rejsende fra Københavns Lufthavn yderligere to muligheder for at komme ned til varmen på de poplære Kanariske Øer.

Til oktober åbner SAS to direkte ruter: hver lørdag til Fuerteventura og hver søndag til Tenerife.

"Så vi forventer, at endnu flere vil vælge at rejse på lun solferie i de kolde måneder fra november til marts," siger Peter Krogsgaard.

Tenerife er den tredjestørste af de Kanariske øer. Den byder på alt fra skove, ørken, bjerge, en udslukt vulkan og den spændende hoved Santa Cruz i Nord til smukke strande og kyststrækninger især mod syd og vest.

Fuerteventura er den anden største af øerne. Den i især kendt for sine lange hvide sandstrande. Dertil kommer gode muligheder for at surfe og vindsurfe.

Største rejsemål i ø-gruppen er Grand Canaria. I 2016 rejse 220.934 på ruten til Las Palmas. Dernæst fulgte Tenerife med 126.754, Fuerteventura med 52.376 og Lanzarote med 39.802 passagerer.

Fakta:

  • Til Fuerteventura vil SAS flyve hver lørdag fra 14. oktober til 31. marts 2018 med en Airbus 320
  • Ruten til Tenerife bliver hver søndag I perioden 29 oktober til 1. april 2018