Økologisk og naturlig hudpleje og make-up i Københavns Lufthavn

Det er nu muligt at købe hudplejeprodukter og make-up fra danske Tromborg i Københavns Lufthavns største tax free butik.  

29.03.2012

Den 29. marts sætter danske Tromborg deres økologiske hudplejeprodukter og make-up på hylderne i Københavns Lufthavns største tax-free butik. Hermed får passagererne mulighed for at begynde eller afslutte deres rejse med at forkæle sig selv med nogle af Tromborgs dansk fremstillede produkter, udviklet med fokus på økologi, skønhed og natur:

”Jeg har skabt Tromborg Professional Makeup, Tromborg Scandinavian Mood og Tromborg Treatment ud fra min personlige filosofi om skønhed: Det skal være let og overskueligt at komme til at se godt ud – på ingen tid – Less Is More. Det skal være økologisk og naturligt – balance mellem skønhed og natur”, fortæller Tromborgs grundlægger og CEO, Marianne Tromborg.

Produkterne er fri for parabener, mineralske olier, syntetisk parfume og kunstige farvestoffer. De passer til alle hudtyper, da de er milde, effektive og enkle at anvende.

”Samlet står mærket Tromborg for moderne værdier og formidler tanker omkring livstil, æstetik, skønhed og velbefindende.” Tromborgs grundlægger og CEO, Marianne Tromborg.