CPH får sin 3. Starbucks kaffebar

Ny Starbucks åbner i transitområdet i Københavns Lufthavns Terminal 3 fredag 13. maj 2011.  

12.05.2011

Passagererne i Københavns Lufthavn har fået smag for Espresso, Caffe Latte, Caffe Mocha og de mange andre kaffevarianter i lufthavnens to Starbucks barer, hvor der siden 2007 er langet millioner af kopper over diskene.

Nu får kaffeelskerne endnu flere valgmuligheder i lufthavnen. På baggrund af Starbucks store popularitet etableres endnu en kaffebar – denne gang i Terminal 3 i transitområdet (området efter sikkerhedskontrollen).

Den nye Starbucks er klar til at betjene passagerer fra fredag 13. maj 2011 og er åben dagligt fra kl. 05 til 22.  Kaffebaren er udstyret med siddepladser, så man kan nyde sin kaffe i fred og ro inden afgang, hvis man ikke foretrækker at tage kaffen ”to-go” på vej til gaten.

Den nye kaffebar drives lige som de eksisterende Starbucks i Terminal 2 og i ankomstområdet i Terminal 3 af HMSHost.