18.09.2017

Norwegian åbner rute til Dubai

Københavns Lufthavn får den første lavprisrute til en destination uden for Europa, når selskabet Norwegian til efteråret begynder at flyve direkte til Dubai.  

Skandinaviens største lavprisselskab Norwegian åbner endnu en rute fra Københavns Lufthavn. Denne gang til Dubai. Selskabet begynder flyvningerne 31. oktober 2009 og flyver én gang om ugen til Dubai med et helt nyt Boeing 737-800 fly.

”Vores nye flåde af Boeing 737–800 gør os i stand til at tilbyde længere flyvninger. Her er Dubai interessant både for forretnings- og fritidsrejsende. Og så er de nye fly udstyret med sæder i helt nyt design med bedre komfort og mere benplads”, siger Daniel Skjeldam, Norwegians komercielle direktør.

20 nye ruter siden efteråret
Norwegian flyet afgår fra København hver lørdag kl. 15.15 med ankomst i Dubai kl. 00.45 (lokal tid). Flyet flyver retur hver søndag kl. 02.45 fra Dubai med ankomst i København kl. 06.15.

“Norwegian har siden efteråret åbnet over 20 nye ruter fra Københavns Lufthavn og tilbyder med forbindelsen til Dubai den første lavprisrute fra København til en destination uden for Europa.

Selskabets ekspansion i København giver passagererne flere valgmuligheder og billige billetter,” siger aviationdirektør Carsten Nørland, Københavns Lufthavne A/S.