Hans Christian Andersen (1805-1875)
Hans Christian Andersen var en dansk digter og romanforfatter, som allerede i sin egen tid blev anerkendt som en af de mest originale forfattere i europæisk litteratur. Andersen er stadig en legende i verdenslitteraturen i dag for sit forfatterskab, som – ud over hans berømte eventyr – også omfatter romaner, skuespil, rejseberetninger, digte, erindringer og breve. Blandt hans mest kendte eventyr er Den standhaftige tinsoldat, Sneedronningen, Svinedrengen og Nattergalen. Hans litterære værker blev første gang udgivet på dansk i 1829. I 1840 begyndte hans eventyr at sprede sig til Tyskland og Sverige og i midten af 1840’erne også til den engelsktalende verden. H.C. Andersens værker er blevet oversat til omkring 125 sprog.

I 1833 tildelte den danske konge Andersen et rejselegat, og han tilbragte 16 måneder på rejse gennem Tyskland, Frankrig, Schweiz og Italien. Mellem 1831 og 1873 foretog Andersen 30 rejser i udlandet og tilbragte i alt næsten 15 år af sit liv uden for Danmark.
Hans Christian Andersen døde fredeligt i sin søvn den 4. august 1875 og blev begravet på Assistens Kirkegård i København.

Den to meter høje bronzeskulptur af Hans Christian Andersen er fra 2007 og udført af kunstneren Misja Kristoffer Rasmussen. For mere information, se www.misjaart.com. Skulpturen er udlånt til Copenhagen Airports A/S af Byggeselskab XXXXXXXXX (overstreget).
Skulpturen af Den Lille Havfrue er kunstneren Edvard Eriksens originale halvtstørrelse-arbejdskopi. Den færdige og nu så berømte Havfrueskulptur blev opsat på Langelinie i Københavns havn i 1913.

Den flyvende Kuffert (udgivet i 1839)
Et eventyr af Hans Christian Andersen

Der var engang en købmand, som var så rig, at han let kunne have brolagt hele gaden med sølvmønter og endda haft nok til at brolægge en lille gyde også. Men han gjorde ikke noget så tåbeligt; han brugte sine penge bedre. Han gav ikke én eneste kobbermønt ud uden at få en sølvmønt tilbage; så god en købmand var han, men han kunne ikke leve evigt.
Hans søn arvede alle hans penge, og han var bedre til at bruge dem end til at spare dem. Hver aften gik han til et selskab eller en maskerade. Han lavede drager af pengesedler, og når han gik på stranden, kastede han ikke smut med sten: nej, han kastede smut med guldmønter. På den måde var pengene snart væk, og til sidst havde han kun fire skilling, et par slidte tøfler og en gammel slåbrok. Han mistede alle sine venner; de brød sig ikke om at blive set sammen med en person, der var så sært klædt. Men én af dem var venlig nok til at give ham en gammel kuffert og sige til ham: “Pak og rejs.” Det var meget godt, men han havde ikke noget at pakke, så han satte sig selv ned i kufferten.
Det var en mærkelig kuffert: hvis man trykkede på låsen, kunne den flyve. Det gjorde købmandssønnen, og af sted bar den ham. Op gennem skorstenen, op over skyerne og langt, langt bort. Kufferten knagede og bragede; passageren var bange for, at bunden ville falde ud, for så ville han få et slemt fald. Men det gjorde den ikke, for kufferten fløj ham direkte til tyrkernes land, og dér landede han.