Firmaparkering i CPH

Med firmaparkering i CPH får jeres medarbejdere mulighed for nemt at parkere i lufthavnen til en lavere pris.

I Københavns Lufthavn tilbyder vi to former for firmaparkering:

  1. Online booking af firmaparkering i CPH
  2. Drive in-parkering med et kreditkort

Online booking af firmaparkering i CPH

Med vores online booking system, skal der foretages en online reservation inden indkørsel i p-huset, hvor der gives en fast rabat på p-husene tæt på terminalerne. Som forretningsrejsende er dette en stor fordel, da man ikke ønsker at bruge for lang tid på parkering.

Sådan fungerer det:

  • Medarbejderen skal gå til cph.dk/parkering og indtaste dato og tid
  • På produktoversigtssiden indtastes virksomhedens udstedte rabatkode, som udløser rabatten
  • Bookingen færdiggøres og betales
  • Medarbejderen modtager en e-mail med en QR-kode, som skal scannes ved bommen i det reserverede p-hus

Drive in-parkering

Drive in-firmaparkering i CPH forudsætter, at din virksomheds kreditkort er udstedt af SEB Bank.

Vores drive in-firmaparkering består af en fast rabat på p-husene tæt på terminalerne. Ordningen gør det nemt for dine medarbejdere og kræver ikke noget administrativt arbejde fra virksomhedens side ifm. fakturering. Det hele sker automatisk – medarbejderen skal blot køre ind og parkere sin bil og tage af sted på forretningsrejse.  

Sådan fungerer det:

  • Medarbejderen kører til sit foretrukne p-hus og trækker en billet
  • Ved hjemkomst skal medarbejderen betale med sit SEB-udstedte kreditkort
  • Selve rabatten foretager SEB Bank automatisk i samarbejde med CPH – I skal altså ikke foretage jer yderligere.

Hvilke p-huse kan benyttes?

Med en firmaaftale i CPH er det muligt at få rabat på de p-huse, der ligger i vores Standard-, Standard+- og Direct-kategori. Alle tre kategorier ligger tæt på terminalerne.

Parkeringskort firmaparkering

Hvem kan indgå en firmaaftale?

Du og din virksomhed er altid velkommen til at kontakte Københavns Lufthavn mhp. en firmaaftale i CPH. For at kunne indgå en af ovenstående firmaaftaler, skal din virksomhed pt. bruge for minimum 100.000 kr. på parkering om året i CPH. Bruger din virksomhed mindre end 100.000 kr., så henviser vi til vores årskortaftale, som kan være relevant for dig.

Når du sender din forespørgsel, bedes du oplyse, hvilke af de to aftaler din virksomhed er interesseret i samt hvor meget virksomheden bruger på parkering i CPH om året.

Kontakt os