Cph.dk er designet til at være kompatibel med følgende hjælpemidler:

Køb af parkering på cph.dk

Fra den 28. juni 2025 er salg af parkering på cph.dk gjort tilgængeligt i overensstemmelse med lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. Dette indebærer blandt andet, at det er muligt at købe parkering på cph.dk via tastatur-navigation og skærmlæser.

Vejledning til køb af parkering via tastatur-navigation

Elementer fremhæves, når de er i fokus, og kan alle tilgås via Enter-knappen. Ved brug af skærmlæser har flere elementer udvidet kontekst bl.a.:

  • Fold-ud menuer
  • Reservér-knapper for produkter
  • Læs mere-knapper ved produkter
  • Datovælgere

Du skal anvende tastatur-navigation for at tilgå datovælgeren. Derefter åbner du datovælgeren ved at klikke på Enter-knappen. Når datovælgeren er åben, kan du anvende tab-knappen for at tilgå måneds- og datovælger. Du anvender piletasterne for at vælge indkørselsdato og -tidspunkt samt udkørselsdato og -tidspunkt. Brug Op og Ned piletasterne for at komme en uge frem eller tilbage, og brug Højre og Venstre piletasterne for at komme en dag frem eller tilbage.

Afkrydsningsfelter tjekkes af med mellemrumstasten eller klik på desktop.

Hvis du har en CPH Profil, vil inputfelter blive autoudfyldt med de informationer, der står på din CPH Profil.

Vejledning til køb af parkering ved brug af skærmlæser

Ved brug af skærmlæser åbnes datovælgeren med Enter-knappen. Du bruger tab-knappen til for at komme til måneds- og datovælger, og derefter skal du bruge tab-knappen én gang for at komme videre til datoer.

Anvend derefter piletasterne Op eller Ned for at gå fra dag til dag.

Afkrydsningsfelter tjekkes af med mellemrumstasten eller klik på desktop.

Hvis du har en CPH Profil, vil inputfelter blive autoudfyldt med de informationer, der står på din CPH Profil.

Målsætning for tilgængelighed

Vores målsætning er, at hele cph.dk er tilgængeligt og følger de standarder, der er angivet i Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) version 2.2.

Sådan opfylder vi kravene i lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Designprincipper: Vi anvender et responsivt, universelt design og inkluderende brugergrænseflader på cph.dk. Det gør vi bl.a. ved at

  • understøtte skærmlæsere og tastaturnavigation
  • anvende tilstrækkelig farvekontrast og supportere muligheden for at forstørre tekst
  • have et enkelt og intuitivt layout, fx ved at bruge de samme typer knapper og elementer på tværs af emner og sider
  • have en forståelig navigation

Indhold: Når vi laver indhold til sider på cph.dk, er vi opmærksomme på at opbygge siderne med en klar og logisk struktur og at anvende de samme ord konsekvent. Alt indhold til passagerer kan tilgås på både dansk og engelsk.

Der er indhold enkelte steder på cph.dk, som ikke er tilgængeliggjort for hjælpemidler. Det drejer sig om indhold på følgende sider:

  • Destinationer
  • Elementer på Check-in
  • Elementer på individuelle produktsider under https://www.cph.dk/parkering-transport/priser-produkter/. Dette har ingen betydning for køb af parkering og de beskrivelser af produkterne, der ligger i dette flow.

Test: Der er udført automatisk og manuel tilgængelighedstest af hele cph.dk, og vi opdaterer løbende funktioner og indhold. Vi tilgængelighedstester alle nye elementer og funktioner, som vi udvikler til cph.dk.

Feedback og kontaktoplysninger

Hvis du møder tilgængelighedsproblemer på cph.dk, hører vi gerne fra dig på: cph@cph.dk eller 32 31 32 31.


Siden er senest opdateret: den 1. maj 2026