Rygning i lufthavnen

Københavns lufthavn er røgfri. Der er dog mulighed for at ryge i en række klart markerede områder.

Målet for Københavns Lufthavn er, at det store flertal af ikke-rygere skal generes så lidt som muligt.

Samtidig vil vi gerne tilbyde rygefaciliteter efter sikkerhedstjekket. Vi forventer dermed også at kunne reducere behovet for at ryge uden for terminalerne, før man tjekker ind. 

Rygning før sikkerhedskontrollen

Før sikkerhedskontrollen er det kun muligt at ryge udendørs ved de gule rygezoner mellem dørene ind til Terminal 2 og Terminal 3.

Rygning efter sikkerhedskontrollen

Når du først er kommet gennem sikkerhedskontrollen, er det kun muligt at ryge i de særlige rygekabiner, som findes ved gate A18.

E-cigaretter

For rygning af elektroniske cigaretter i Københavns Lufthavn gælder de samme regler som for almindelige cigaretter.
 
Det kan være svært både for medrejsende og for lufthavnens personale at skelne mellem almindelige og elektroniske cigaretter, og vi har valgt denne løsning for at undgå uheldige situationer, hvor passagerer, der benytter sig af elektroniske cigaretter, fejlagtigt bliver beskyldt for at overtræde lufthavnens rygepolitik.

Note: Lufthavnens samarbejdspartnere afgør selv, om der må ryges inden for deres område. Det vil sige i lounges, i Hiltons mødefaciliteter, i biludlejningsområderne og hos rejsebureauerne