Situationen i Mellemøsten
På grund af situationen i Mellemøsten vil der være aflyste afgange og ankomster til regionen. Vi anbefaler berørte rejsende løbende at holde sig orienteret via deres flyselskab samt CPH’s hjemmeside eller app.
På grund af situationen i Mellemøsten vil der være aflyste afgange og ankomster til regionen. Vi anbefaler berørte rejsende løbende at holde sig orienteret via deres flyselskab samt CPH’s hjemmeside eller app.
 

Her kan du oplade i lufthavnen

Der er opladningsmuligheder i store dele af lufthavnen både før sikkerhedskontrollen, i hjertet af lufthavnen efter sikkerhedskontrollen, samt i de fleste gates. 

I gates A finder du blandt andet højborde med mulighed for siddepladser og stikkontakter, samt opladningstårne med trådløs opladning og stik. I gates F er der blandt andet mulighed for opladning via armlænene ved siddepladserne.

I hjertet af lufthavnen er der også små områder med siddepladser og stikkontakter fx på torvet foran B&O-butikken ved gates B, ved torvet foran ARKET og La Place, samt langs kunstvæggen mod gates C. 

Vi er netop i gang med at opsætte flere opladningsmuligheder i lufthavnen. 

Restauranter og spisesteder

Der er opsat stikontakter ved næsten alle spisesteder og restauranter.

I lufthavnens food court, som er et område med madsteder mellem gates A & B samt ved gates C, er der et større areal med siddepladser, hvor der er stikkontakter ved de fleste borde.

Mellem gates A & B

På torvet ved gates B foran Bang & Olufsen-butikken er der et mindre område med siddepladser, hvor du frit kan oplade dine devices. 

Lokation: Mod gates B på torvet foran B&O-forretningen.