Odd-size bagage
Odd-size bagage er speciel bagage, som af en eller anden grund ikke kan afleveres ved de normale check-in skranker eller bag drop
Bemærk: Reglerne for odd-size bagage kan variere fra flyselskab til flyselskab. Det er derfor en god idé at tjekke med dit flyselskab i god tid, inden du skal rejse.
Odd-size bagage indcheckes ved skranken for dit flyselskab. Odd size bagage skal også have bag tags ligesom almindelige kufferter.
Husk altid at sætte navn, mobilnummer og e-mailadresse på din kuffert og odd-size bagage. Hvis du ikke har et permanent navneskilt, kan du finde midlertidige navnemærkater i Informationen eller ved at kontakte dit flyselskab.
Eksempler på odd-size bagage:
- Ski
- Cykler
- Våben*
- Barne-/klapvogne
- Fjernsyn/Fladskærme
- Sportsudstyr som surfboards, kitesurfing-udstyr, bowlingkugler o.l.
- Musikinstrumenter
- Bagage på over 32 kg.
- Andre typer bagage, der er for store til de almindelige bagagebånd.
*Der gælder særlige regler omkring våben i bagagen.
Læs mere om våben i bagagen her
Odd-size indleveringssteder
Der er to odd-size indleveringssteder i Københavns Lufthavn:
- Terminal 2: Dette indleveringssted benyttes af handlingselskaberne Aviator og CFS. Det findes for enden af terminal 2 ved siden af skranke 154.
- Terminal 3: Dette benyttes af SGH (SAS Ground Handling) og ligger ved SAS' billetkontor og Caffeine.
Se hvem der håndterer bagagen for dit flyselskab her.
Åbningstider for Odd-Size
- Terminal 2: 04:00 - 21:30 (evt. senere, hvis der er sene aften-afgange)
- Terminal 3: Er åben for passagerer ved flyafgange/behov
Parkering med odd-size bagage
Ønsker du at komme i bil til lufthavnen med din odd size bagage? Vi tilbyder parkering, som er velegnet til rejsende med særlig stor bagage. Læs mere om parkering med odd size bagage her