Klager over oplevelser i lufthavnen

Københavns Lufthavn har en ambitiøs servicestrategi, der betyder, at vi arbejder intenst og fokuseret på at vedligeholde og styrke serviceoplevelsen for alle vores kunder i lufthavnen, og i særdeleshed passagererne.

Skulle du imidlertid have haft en uheldig oplevelse i forbindelse med din rejse til eller fra Københavns Lufthavn, har du mulighed for at indgive en klage ved at kontakte vores kundeservice på telefon +45 32 31 32 31 eller via nedenstående link til formularen. 

Kategori
I formularen vælger du kategorien "Klage", og beskriv her oplevelsen/hændelsen med så mange detaljer som muligt.

Underkategori
Hvis din klage drejer sig om en oplevelse i sikkerhedskontrollen, og du har modtaget et kontaktkort af personalet, beder vi dig udfylde alle oplysningerne fra kontaktkortet i denne kontaktformular. Vælg her "Sikkerhedskontrol" som underkategori.

klage_vejledning.PNG

Du kan også indgive en klage, selv om du ikke gjorde opmærksom på hændelsen, da du passerede Sikkerhedskontrollen – du skal blot kontakte Kundeservice via telefon eller kontaktformular, som beskrevet ovenfor, med en udførlig beskrivelse af hændelsen.

Ved skriftlig henvendelse via e-mail og/eller online kontaktformular til vores Kundeservice, vil du få et skriftligt svar indenfor 7 dage.

Vi gør dog opmærksom på, at visse sager kan kræve længere behandlingstid, hvis sagsbehandlingen fx indebærer at gennemse videooptagelser af hændelsen.

Generel klagevejledning

Du er altid velkommen til at kontakte Københavns Lufthavn, hvis du vil klage over en ydelse, som du har købt hos os. Du kan finde kontaktoplysningerne på din ordrebekræftelse samt i handelsbetingelserne.

Kan du ikke nå til enighed med os, kan du som forbruger indgive en klage til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg, via Klageportalen for Nævnenes Hus, som du finder her

Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet. Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Du kan indgive klagen på følgende link: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive e-mail adressen kundeservice@cph.dk, som oplyst i ordrebekræftelsen.

Såfremt der ikke kan nås en fælles løsning gennem Center for Klageløsning, kan du klage til Forbrugerklagenævnet. Du kan indgive en onlineklage hos Forbrugerklagenævnet via Klageportalen for Nævnenes Hus, som du finder her.