Københavns Lufthavn er ikke blot et knudepunkt for flyrejser, men også et pulserende arbejdsmiljø, hvor forskellige typer jobs og funktioner spiller en afgørende rolle i at sikre en problemfri og behagelig rejseoplevelse for vores passagerer.
Samlet set er der over 800 forskellige virksomheder i lufthavnen. I Københavns Lufthavne A/S (CPH) har vi mere end 350 forskellige jobtyper, men du kan også finde spændende job hos vores mange samarbejdspartnere. CPH har det overordnede ansvar for lufthavnens fysiske rammer og udvikling, men rigtig mange serviceopgaver og direkte kontakt med passagererne løses af vores mange samarbejdspartnere. Eksempelvis udlejer vi skranker til check-in, men personalet, der bemander skrankerne, er ansat i et såkaldt handlingselskab.
Vi står også for udvikling og udlejning af ejendomme og forpagter butikker og restauranter, men det er de enkelte butikker og spisesteder, som selv ansætter deres egne medarbejdere.
Det samme gør sig gældende med bagagehåndteringen. CPH ejer og driver samtlige 10 kilometer bagagebånd i lufthavnen. Men det er et handlingselskab, der sørger for, at din kuffert kommer sikkert til og fra flyene og lander det rigtige sted i verden.
Så uanset om du er interesseret i at arbejde direkte med passagerer eller bidrage til lufthavnens kommercielle udvikling, er der et job, der passer til dine interesser og færdigheder hos os eller hos en af de mange andre virksomheder i lufthavnen.
Du kan de ledige stillinger i CPH nedenfor - og længere nede på siden er der links til en række andre virksomheder, som også tilbyder spændende job i lufthavnen.
Vil du arbejde hos en af vores partnere?
Stillinger hos handlingselskaber
Handlingselskaberne i lufthavnen varetager mange opgaver relateret til passagerer, bagage og fragt.
Se listen over alle handlingselskabers kontaktinformationer
Stillinger i butikker og restauranter
Der er mere end 145 forretninger, specialbutikker og restauranter i lufthavnen. Du kan finde job som butiksmedarbejder, køkkenpersonale, kassemedarbejder, serveringspersonale, barista, sommelier og meget mere. Du kan sælge tøj, eksklusiv chokolade, parfume og make-up. Eller måske er du bedst i et køkken, som hver dag serverer for både danske og internationale rejsende? Der er mange muligheder at vælge mellem.
Vi har samlet aktuelle, ledige stillinger i lufthavnens forskellige butikker og restauranter nederst på siden. Men du er også altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning direkte til dit ønskearbejdssted, hvis du er interesseret i at arbejde i en af butikkerne eller restauranterne i lufthavnen. Her har vi samlet nogle af de helt store aktører i lufthavnen, som man fx kan sende sin ansøgning til:
Heinemann
Heinemann har alle TAX FREE butikkerne i lufthavnen. Her kan man for eksempel arbejde som sælger inden for vin, spiritus, tobak og konfekture, beauty consultant eller salgsassistent i kasselinjen.
Læs mere om Heinemann og ansøg her
SSP
SSP varetager en del restauranter i lufthavnen, blandt andet Gorm’s, Aamanns, O’Learys, Bistro Sommelier og Steff’s Place. Derudover driver de også flere lounges. Man er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til job@ssp.dk.
Læs mere om SSP og find ledige jobs
HMS Host
HMS Host driver en del restauranter i lufthavnen, blandt andet Burger King og Murphy’s Pub.
Kontakt HMS Host om job her