Lufthavnsløbet 2025

Vi må desværre meddele, at vi har besluttet at aflyse Lufthavnsløbet, som skulle have fundet sted lørdag den 3. maj i forbindelse med fejringen af Københavns Lufthavns 100-års fødselsdag. Løbet var planlagt som en festlig dag for børn og unge fra lokalområdet med motion, mad og underholdning. Men løbet er blevet genstand for en debat om luftforurening, og vi er bekymrede for, at debatten overskygger og skaber tvivl om vores intentioner om en fælles fejring med deltagerne.

Vi ved, at mange har glædet sig til dagen. Vi takker for den store interesse i løbet.

Med venlig hilsen
Københavns Lufthavn