Lufthavnens Hittegodskontor

Hvis du har mistet eller glemt noget i lufthavnen eller på flyet ved ankomst til Københavns Lufthavn, er der måske en chance for, at lufthavnen har fået indleveret din ejendel.

Efter indlevering overdrages hittegods til Lufthavnens Hittegodskontor

Københavns Lufthavne håndterer alt hittegods, der bliver glemt i Lufthavnen og ombord på fly mod København. Vi registrerer: Tablet, bærbare computere, mobiltelefoner, elektronisk tilbehør, punge (uden penge) og tasker (undtaget rejsetasker, større rygsække og trolleyer o.lign).

Disse genstande ligger vi på vores website, så snart vi får dem ind. Herfra kan du anmode om dine glemte genstande og vælge om de enten skal sendes mod forsendelsesgebyr eller om du vil hente dem i Lufthavnen. Får vi ingen henvendelser inden for 3 dage, sender vi disse genstande videre til Politiets Hittegods.

Alle andre typer genstande som tøj, bælter mm., opbevarer Lufthavnen i 30 dage.

Du kan skrive til os via følgende link Customer Service | Contact Support (force.com), hvorefter du kan afhente din genstand mellem kl. 9-13 alle ugens dage.

Sådan registrerer Politiet hittegods, de får ind

Er der legitimation i din glemte genstand, registrerer Politiet genstanden med din fødselsdato og navn. En mobiltelefon bliver registreret på IMEI-nummeret. Bærbare computere, tablets, kamera og lignende registreres på serienummer og mærke.

Kontakt

Kontakt CPH Kundeservice her