Konkurrencebetingelser for Københavns Lufthavns Adventskonkurrence 2019

Konkurrencebetingelser for Københavns Lufthavns Adventskonkurrence 2019


INTRO

I december 2019 afholder Københavns Lufthavn en adventskonkurrence, hvor du hver uge kan deltage i lodtrækningen af lækre præmier.

Konkurrenceperioden er fra den 25. november til den 22. december 2019, og der udloddes to præmier (”adventsgaver”) om ugen i perioden fra den 25. november til den 23. december 2019. Hvis du vil være med i lodtrækningen af alle adventsgaver, skal du deltage i konkurrencen én gang hver uge frem mod jul på www.cph.dk/adventskonkurrence.

For hver lodtrækning du deltager i, får du samtidig et lod i lodtrækningen af den store hovedpræmie: to Business Class flybilletter t/r fra Københavns Lufthavn til Bangkok og videre til Phuket i Thailand med Thai Airways inkl. to overnatninger på Chatrium Hotel Riverside i Bangkok og to overnatninger på Thavorn Beach Village Resort & Spa på Phuket. Det vil sige, at hvis du deltager i lodtrækningen alle fire gange, har du hele fire lod i lodtrækningen af hovedpræmien.

Det er en betingelse for at deltage, at du giver samtykke til at modtage markedsføring fra Københavns Lufthavne A/S. Hvis du allerede modtager nyhedsbrevet, kan du stadig deltage – og bare rolig, vi tilmelder dig ikke på ny. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til via link i markedsføringen fra CPH.

 

UDBYDER

Konkurrencen udbydes af Københavns Lufthavne A/S, Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup, CVR-nr. 14 70 72 04 (”CPH”).

Har du spørgsmål til konkurrencen, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf. 32 31 32 31 eller kundeservice@cph.dk.

 

GENERELT

CPH forbeholder sig retten til at ændre konkurrencebetingelserne uden forudgående varsel eller meddelelse, og til at suspendere eller aflyse konkurrencen, hvor der er saglige grunde hertil. Derudover kan CPH på ethvert tidspunkt ekskludere deltagere, som ikke overholder konkurrencebetingelserne. Beslutninger truffet af CPH er endelige og bindende.

Konkurrencen er ikke købsbetinget.

 

PRÆMIERNE OG KONKURRENCEPERIODE

  • Første søndag i advent (Du kan deltage i perioden: den 25. november til og med den 1. december 2019):

Der udloddes to præmier, hver især til én vinder, bestående af:

  1. En Lakrids By Bülow familiejulekalender, en Treats mixed box og en X-mas mixed box. Præmien har en samlet værdi af DKK 1.080 og er sponsoreret af Lakrids By Bülow beliggende i Københavns lufthavn.
  2. En A.C. Perchs årskalender samt en lakæske med forskellig te. Præmien har en samlet værdi af DKK 1.020 og er sponsoreret af A.C. Perchs beliggende i Københavns lufthavn.

Vinderne findes ved lodtrækning blandt alle deltagere den 2. december 2019.

Såfremt CPH ikke har hørt fra de respektive vindere senest den 9. december 2019, mister han/hun retten til præmien og en ny vinder vil blive udtrukket.

 

  • Anden søndag i advent (Du kan deltage i perioden: den 2. december til og med den 8. december 2019)

Der udloddes to præmier, hver især til én vinder, bestående af:

  1. Et stk. Biotherm Skincare Set, et stk. Armani Code Absolu Homme Trio, et stk. Simply Chocolate 24 mixed giftbox, Anthon Berg julegaveæske, og Michelsen Liquorice chokolade. Præmien har en samlet værdi af DKK 1.008 og er sponsoreret af TAX FREE By Heinemann beliggende i Københavns lufthavn.
  2. Et par valgfri Ray-Ban solbriller til en værdi af maksimum DKK 1.500. Præmien har en samlet værdi af maksimum DKK 1.500, men afhænger af det valgte produkt og er sponsoreret af Sunglass Hut beliggende i Københavns lufthavn. Nærmere information om modtagelse af præmien aftales med vinderen.

Vinderne findes ved lodtrækning blandt alle deltagere den 9. december 2019.

Såfremt CPH ikke har hørt fra de respektive vindere senest den 16. december 2019, mister han/hun retten til præmien og en ny vinder vil blive udtrukket.

 

  • Tredje søndag i advent (Du kan deltage i perioden: den 9. december til og med den 15. december 2019):

Der udloddes to præmier, hver især til én vinder, bestående af:

  1. Et Mulberry Small Check Lambwool halstørklæde. Præmien har en samlet værdi af DKK 1.150 og er sponsoreret af Mulberry (Group 88) beliggende i Københavns lufthavn.
  2. Et par øreringe fra kollektionen ’Peacock’ af Julie Sandlau. Præmien har en samlet værdi af DKK 2.200 og er sponsoreret af Julie Sandlau beliggende i Københavns lufthavn.

Vinderne findes ved lodtrækning blandt alle deltagere den 16. december 2019.

Såfremt CPH ikke har hørt fra de respektive vindere senest den 23. december 2019, mister han/hun retten til præmien og en ny vinder vil blive udtrukket.

 

  • Fjerde søndag i advent (Du kan deltage i perioden: den 16. december til og med den 22. december 2019):

Der udloddes to præmier, hver især til én vinder, bestående af:

  1. En stk. Samsonite Lite-Box kabinekuffert. Præmien har en samlet værdi af DKK 3.399 og er sponsoreret af Samsonite & TUMI, beliggende i Københavns lufthavn.
  2. Et ’Life’ armbånd, 18 karat guld og i farven ’Plum’ fra Ole Lynggaard. Præmien har en samlet værdi af DKK 3.995 og er sponsoreret af Ole Lynggaard beliggende i Københavns lufthavn.

Vinderne findes ved lodtrækning blandt alle deltagere den 23. december 2019.

Såfremt CPH ikke har hørt fra de respektive vindere senest den 30. december 2019, mister han/hun retten til præmien og en ny vinder vil blive udtrukket.

 

  • Hovedpræmien (Du kan deltage i perioden: den 25. november til og med den 22. december 2019):

Der udloddes én præmie bestående af to stk. Business Class flybilletter tur/retur fra Københavns Lufthavn til Bangkok og videre til Phuket i Thailand med Thai Airways samt to hotelovernatninger på hver af de to destinationer. Præmien har en samlet værdi af ca. DKK 50.000 og er sponsoreret af Thai Airways International (”Thai Airways”). Læs mere om præmien nedenfor.

Den endelige værdi af præmien varierer og afhænger af dagen, hvor flybilletterne bookes samt datoen for ud- og hjemrejse. Vinderen kompenseres ikke for en evt. økonomisk difference, hvis vinderen f.eks. kan finde billetter med en højere værdi på de pågældende af- og hjemrejsedatoer.

Vinderen findes ved lodtrækning den 23. december 2019 blandt alle deltagere i adventskonkurrencen.

Såfremt CPH ikke har hørt fra vinderen senest den 6. januar 2020, mister vinderen retten til præmien og en ny vinder vil blive udtrukket.

 

Flybilletterne

Flybilletterne kan bookes i perioden den 1. januar 2020 – 30. april 2020, og skal bookes senest 30 dage inden ønsket afrejse.

Rejseperioden, dvs. både ud- og hjemrejse, skal finde sted indenfor følgende datointervaller: den 1. marts 2020 – 31. marts 2020, den 13. april 2020 – 18. juni 2020, den 6. august 2020 – 30. september 2020 eller den 1. november – 10. december 2020. Dog kan enkelte perioder være undtaget (se Thai Airways’ rejseplan for den pågældende destination).

Rejsen skal som minimum vare 3 dage, men ikke længere end 60 dage inden for en af de angivne rejseperioder.

Der tages forbehold for udsolgte afgange. Ændringer, som foretages efter billetudstedelse, er pålagt gebyr, som afholdes af vinderen selv. Forsikringer, visum og andre omkostninger, herunder ophold ud over de nedenfor angivne vouchere, i forbindelse med rejsen er ikke inkluderet i præmien. Bagage kan medbringes efter Thai Airways’ gældende regler.

Hotel

Præmien inkluderer desuden to vouchers hver bestående af to overnatninger på Chatrium Hotel Riverside i Bangkok og to overnatninger på Thavorn Beach Village Resort & Spa på Phuket. Yderligere omkostninger i forbindelse med overnatningerne, herunder evt. ophold udover det angivne antal overnatninger, afholder vinderen selv.

På Chatrium Hotel Riverside i Bangkok vinder man to overnatninger på et Grand Suite One Bedroom River View værelse. Der er morgenmad og wifi inkluderet i dette ophold. Bookingperiode: 1. januar – 30. april 2020. Ophold skal ske inden for følgende perioder: den 1. marts 2020 – 31. marts 2020, den 13. april 2020 – 18. juni 2020, den 6. august 2020 – 30. september 2020 eller den 1. november – 10. december 2020.

På Thavorn Beach Village Resort & Spa kan man vælge mellem et Beach Cottage eller et Hillside with Terrace Bathtub værelse. Der er morgenmad inkluderet i dette ophold. Opholdet skal ske mellem 1. marts – 10. december 2020 (med afrejse senest 11. december), med undtagelse af 13. – 15. april 2020.

Indkvartering på hotellerne afhænger af ledige værelser i den valgte rejseperiode. Hotellernes generelle betingelser finder anvendelse på hotelopholdene.

 

HVEM KAN DELTAGE?

Alle kan deltage i konkurrencen, dog skal man være fyldt 18 år.

For at deltage i lodtrækningen af hovedpræmien, skal man have deltaget i minimum én af lodtrækningerne om adventsgaver.

Ansatte hos CPH, IUM A/S (Marvelous) og Thai Airways samt medlemmer af deres husstande kan ikke deltage i konkurrencen.

 

HVORDAN KAN DU DELTAGE?

Du deltager i lodtrækningerne via konkurrencemodulet på følgende hjemmeside: www.cph.dk/adventskonkurrence.

Det er en betingelse for at deltage, at du samtykker til at modtage markedsføring fra CPH ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Dette gør du ved at angive dit fulde navn og din emailadresse på hjemmesiden. Såfremt du allerede er tilmeldt nyhedsbrevet, kan du stadig deltage. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til via link i markedsføringen fra CPH.

Du kan kun deltage én gang i hver lodtrækning, dog kan du deltage med op til fire lodder i lodtrækningen af hovedpræmien, hvis du har deltaget i lodtrækning af alle adventsgaver.

Du skal ikke gøre noget aktivt for at være med i konkurrencen om hovedpræmien. For hver gang du deltager i lodtrækning af adventsgaverne, modtager du nemlig samtidig et lod i lodtrækningen om hovedpræmien. Deltager du i alle adventskonkurrencer, modtager du derfor fire lodder i denne lodtrækning. 

Vinderne findes ved lodtrækning blandt alle deltagende de pågældende uger som beskrevet tidligere i betingelserne.

 

HVIS DU VINDER

Der findes én vinder af hver af de to adventsgaver – dvs. to vindere for hver uge – og én vinder af hovedpræmien.

Vinderne kontaktes via den e-mail, der er oplyst af deltageren selv ved deltagelse i konkurrencen og vinderne får her nærmere instrukser om, hvordan han/hun modtager og eventuelt anvender sin præmie. Ved deltagelse i konkurrencen accepterer du, at dit navn vil blive offentliggjort på de medier, som CPH anvender, herunder bl.a. som en nyhed på Facebook, hvis du vinder.

Præmien kan ikke overdrages, ombyttes til kontanter eller andre varer. Kan præmien ikke uddeles på grund af omstændigheder, som er udenfor CPH’s kontrol, vil en anden præmie med samme værdi blive tildelt.

Såfremt CPH ikke har hørt fra en vinder senest en uge efter lodtrækningen af den enkelte adventsgave, mister vinderen retten til præmien og en ny vinder vil blive udtrukket. Dog gælder 14 dages svartid ved hovedpræmien. Læs nærmere under de enkelte præmier.

CPH påtager sig intet ansvar for præmierne, hverken mangelsansvar, produktansvar m.m.

 

PERSONOPLYSNINGER

I forbindelse med din deltagelse i konkurrencen indsamler og behandler CPH dine personoplysninger samt dit samtykke til modtagelse af markedsføring fra CPH. Læs mere i vores privatlivspolitik

 

LOVVALG OG VÆRNETING

Konkurrencen er underlagt dansk ret og eventuelle tvister skal indbringes for Danmarks domstole.