Forsinkelser og mulige aflysninger
På grund af mangel på bemanding hos Naviair, den selvstændige virksomhed som varetager flyveledelsen, er der i øjeblikket risiko for forsinkelser på afgange og ankomster, ligesom der er risiko for enkelte aflysninger. Hold dig opdateret om din flyafgang her på cph.dk eller i CPH's app. Læs mere
På grund af mangel på bemanding hos Naviair, den selvstændige virksomhed som varetager flyveledelsen, er der i øjeblikket risiko for forsinkelser på afgange og ankomster, ligesom der er risiko for enkelte aflysninger. Hold dig opdateret om din flyafgang her på cph.dk eller i CPH's app. Læs mere
 

Gode råd i sikkerhedskontrollen

Uanset hvor du skal rejse hen, skal du gennem lufthavnens sikkerhedskontrol. Her har du nogle gode råd til hurtigt og nemt at komme igennem Security.

I sikkerhedskontrollen skal du være opmærksom på følgende:

  • Der er automatisk scanning af boardingkort, som giver adgang til sikkerhedskontrollen. Så hav dit boardingkort klar. Læg boardingkortet i tasken efter boardingkortkontrollen.

  • Du skal tage dit overtøj af og placere det i en grå bakke. Har du nøgler, pung, mønter, mobiltelefon eller andre løse genstande (også genstande af ikke-metallisk materiale) i lommerne, skal disse genstande lægges i samme bakke som overtøjet og screenes i en x-ray maskine.

  • Elektronisk udstyr såsom bærbar pc, Ipad/tablet, kamera samt væsker skal du tage ud af tasken og lægge i en bakke. Der må gerne placeres flere i samme bakke ved siden af hinanden - de må ikke lægges over hinanden. Er der plads i bakken, kan tasken lægges her, hvis elektronik eller væsker ikke dækkes. 

  • Du vil blive bedt om at gå gennem en metaldetektor. Den afslører, om du har metalgenstande på kroppen eller i lommerne.

  • Ved registrering af metalgenstande afgiver metaldetektoren en akustisk alarm. Har du ikke fået aflagt alle metalgenstande i bakken, vil du blive anmodet om at gå ud og tømme eventuelt glemte genstande i en bakke, der efterfølgende separat sendes igennem x-ray maskinen til gennemlysning. Derefter går du igen igennem metaldetektoren, så det kan konstateres, om det var årsagen til alarmen.

  • Selvom du IKKE har metal på dig, kan metaldetektoren udvælge dig til en stikprøvekontrol.

  • Ved fortsat metalalarm eller ved stikprøvekontrol vil security-personalet efterfølgende henvise dig til security-scanneren.

Screening i security-scanner

Dette foregår på følgende måde:

  • En security-medarbejder vil bede dig om at du stiller dig på en markeret cirkel i midten af scanneren.

  • Du bliver bedt om at løfte armene op og dreje 360 grader rundt om dig selv, mens screeningen foretages. Efter scanningen bliver du informeret om resultatet.

  • Hvis security-scanneren afgiver alarm, gennemføres et målrettet, manuelt personeftersyn med udgangspunkt i de områder, som er markeret på security-scannerens skærm.

  • Hvis security-scanneren ikke afgiver alarm, kan du fortsætte din rejse uden yderligere eftersyn.

  • Markerer security-scanneren, at der er flere punkter på din krop, der kræver eftersyn, hvilket kan vanskeliggøre et målrettet personeftersyn, kan det være nødvendigt at foretage et manuelt personeftersyn af hele personen. Dette vil dog kun forekomme i meget sjældne tilfælde.

  • Vi vil til enhver tid stille en kvindelig medarbejder til rådighed, når der skal udføres personeftersyn af kvindelige passagerer.

  • Personalet, som foretager sikkerhedskontrollen, har pligt til at inddrage eller afvise genstande, som de skønner, kan true flyvesikkerheden.

Securityscannere i Københavns Lufthavn

Københavns Lufthavn indførte i august 2015 yderligere sikkerhed i form af security-scannere, som også kan afsløre ikke-metalliske genstande på personer.

Læs mere om securityscannerne her

CPH Express - så går det lidt hurtigere

Københavns Lufthavn har to ”Express-spor” igennem sikkerhedskontrollen, som de flyselskaber, der ønsker det, kan tilbyde deres passagerer på business class, 1. klasse eller rejsende med Norwegian Flex-billetter.

Læs mere om CPH Express her

Kom nemt gennem
sikkerheds­­kontrollen

Se i videoen hvordan du nemmest kommer igennem sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn.