Babymad på rejsen

Det er tilladt at medtage babymad til rejsen i håndbagagen. Beholderne må gerne være større end 100 ml, men skal stadig pakkes i gennemsigtige plastposer og lægges på båndet.

I nogle lufthavne kan man opleve, at babymad vil blive taget ud til yderligere stikprøvekontrol.

Man kan sagtens medbringe modermælkserstatningspulver, frugtmos, færdigblandet modermælkserstatning og dertilhørende vand o.lign i håndbagagen, da babymad er undtaget fra de ellers gældende væskeregler. Du skal blot overfor sikkerhedspersonalet kunne sandsynliggøre behovet og babymadens ægthed ved eksempelvis at smage på det.

Beholderne fremvises særskilt i forbindelse med passage af sikkerhedskontrollen og mængdemæssigt accepteres hvad er rimeligt for rejsens længde.

Ved toiletterne i Terminal 2 efter sikkerhedskontrollen er der et puslerum, hvor man kan opvarme sine medbragte sutteflasker og babymad i en mikrobølgeovn. Her er også plads til, at man kan sidde og amme.