Pendler

CPH har oprettet et særligt spor i sikkerhedskontrollen, der retter sig mod passagerer med kort flyvetid.

Københavns Lufthavn har fra fredag den 28. oktober 2016 reserveret særlige spor i sikkerhedskontrollen, der særligt retter sig mod passagerer med kort flyvetid.

Sporene vil være mærket ”Indenrigsrejsende / CPH Express”. Sporene sikrer den hurtigste vej gennem den centrale sikkerhedskontrol, og vi forventer, at langt størstedelen af de korttidsrejsende fremover kommer igennem inden for fem minutter.

Vi vil løbende evaluere ordningen og dens udformning, ligesom vi fortsat vil vurdere, hvorvidt nye initiativer kan gøre rejseoplevelsen for de rejsende endnu bedre.

Om pendlerkortet fremover
Oprettelsen af sporet ”Indenrigsrejsende / CPH Express” for rejsende med kort flyvetid betyder samtidig, at pendlerkortet ikke længere giver adgang til en hurtig vej frem til fremskudt boarding.

Vi vil dog fortsat bruge pendlernyhedsmailen til at fremsende information om de tiltag, der har relevans for pendlerne. I er derfor velkomne til fortsat at give jeres medlemmer mulighed for at downloade kortet.

Kontakt Kundeservice på tlf. 3231 3231 eller skriv til pendler@cph.dk for at høre nærmere.