Pas og visum

Inden du skal ud at rejse, er det en god idé at sætte dig ind i de pas- og visumregler, der gælder for din destination

Passagerer kan i princippet rejse uden at skulle vise pas mellem Schengenlandene, hvorimod kontrollen skærpes med passagerer fra lande, der ikke deltager i samarbejdet. Når man rejser ud og ind af Schengen, skal alle passagerer paskontrolleres.

Klik her for at læse mere om Schengen-samarbejdet

Rejser til USA

Rejsende til USA skal være opmærksomme på, at de skal udfylde en ESTA-ansøgning online - senest 72 timer inden afrejsen.

Klik her for flere oplysninger og onlineformular

På flyafgange fra Københavns Lufthavn til USA vil der være et ekstra sikkerhedstjek ved gaten. Her er det i særlig grad vigtigt, at passagererne husker at have strøm på smartphones, tablets, computere, digitale kameraer og andet elektronisk udstyr.

For yderligere oplysninger skal man kontakte sit flyselskab.

Rejser til Canada

Rejsende til Canada skal være opmærksomme på, at de skal udfylde en eTA-ansøgning online senest 72 timer inden afrejsen.

Klik her for flere oplysninger og onlineformular

Andre landes pas- og visumregler

Udenrigsministeriet vedligeholder en liste med alle landes pas- og visumregler for danske statsborgere.

Klik her for at se listen med andre landes pas- og visumregler

Selvbetjent paskontrol

I Københavns Lufthavn er der selvbetjent paskontrol ved Gate C. Det betyder, at du som passager selv kan scanne dit pas ved udrejse til eller indrejse fra et land, der ligger udenfor Schengen-området.

Læs mere om selvbetjent paskontrol her