Passagerer med usynlige handicap

Et nyt initiativ skal gøre det mindre stressende at rejse for personer med ADHD, autisme, demens og andre usynlige handicap og sygdomme.

Hvis du har et usynligt handicap eller en skjult diagnose, der gør turen gennem lufthavnen til en større udfordring end ellers, kan du fra 1. januar 2020 bære "solsikkesnoren". 

Den signalerer til os, der arbejder i lufthavnen, at du kan have behov for ekstra hensyn, tid eller tålmodighed.

Vi spørger ikke hvilken diagnose eller handicap du har, men vi spørger helt sikkert hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Snoren er for dig hvis du lever med ADHD, angst, autisme, alzheimers, ordblindhed, gigt eller andre diagnoser der gør turen gennem lufthavnen sværere for dig end for andre. Solsikkesnoren er for dig der kan og ønsker at rejse selv.
Er dit handicap eller din diagnose så hæmmende for dig at turen gennem lufthavnen er uoverkommelig, så kan du booke personlig assistance via flyselskabet når du køber din flybillet. Læs mere her.

Du kan hente solsikkesnoren fra 1. januar 2020 i Informationen i Terminal 3. Den udleveres også fra de fleste check-in skranker.

Hør mere om solsikkesnoren

 

Stine Marsal fortæller hvad du kan forvente, hvis du har et usynligt handicap eller en skjult diagnose, og bærer solsikkesnoren i lufthavnen. Hun fortæller også om muligheden for assistance, hvis Solsikkesnoren ikke er nok til at gøre turen gennem lufthavnen overkommelig.