Kom nemt igennem check-in
Herunder kan du læse om de forskellige check-in muligheder i Københavns Lufthavn
Hvordan og hvornår du kan checke ind, afhænger af dit flyselskab. Klik på linket herunder for at se, hvilke check-in muligheder dit flyselskab har:
Flyselskabernes check-in muligheder
Vi anbefaler online Check-in
For at minimere smittespredning opfordrer vi passagerer til at checke ind online før ankomst til lufthavnen, såfremt at dette er muligt.
Hvis du allerede har tjekket ind hjemmefra kan du nemt udskrive dit bagagetag ved at benytte dig af vores kontaktløse tag-o-mat, læs mere om tag-o-mat
Check-in automater
I Københavns Lufthavn findes der i alt 133 check-in automater, hvor du kan checke dig selv og din bagage ind, samt i nogle tilfælde også vælge sæde om bord på flyet.
Når du checker ind ved hjælp af automaterne, skal du indtaste nummeret på din billet eller scanne din stregkode. Herefter vil du få udskrevet dit boarding pass og afhængig af flyselskab også bag tags.
Bag tag'et skal du selv sætte på din bagage, hvorefter den skal indleveres ved en skranke med bagage drop.
Check-in skranker
Hvis du skal checke ind ved skranken, skal du have din billet og dit pas klar, samt eventuelt et gyldigt visum.
Ved skranken bliver din bagage vejet, checket ind og herefter transporteret til dit fly. Din håndbagage skal du selv tage med om bord på flyet.
Online check-in
Nogle flyselskaber har mulighed for at checke ind online, enten via selskabets website eller app. Andre flyselskaber giver ligeledes mulighed for at checke ind ved at besvare en SMS, du får tilsendt inden afgang.
Når du har checket ind med en af disse metoder, skal du udskrive bagagemærker ved en af automaterne og herefter aflevere din bagage ved en bagage drop-skranke.