Hvad er odd-size bagage?

Odd-size bagage, også kaldet stor bagage eller specialbagage, er ekstra indchecket bagage. Det kan fx være racercykler, ski til skituren, golftasker, værktøj, sportsudstyr eller barnevogne. Skal kæledyret med på rejsen, hører det også under odd-size bagage. 

Eksempler på odd-size bagage: 

  • Barnevogne, klapvogne og kørestole 
  • Kæledyr fx hunde og katte
  • Cykler
  • Ski, snowboards og tilhørende udstyr 
  • Sportsudstyr fx golfudstyr, surfboards og dykkerudstyr
  • Musikinstrumenter 
  • Værktøj og tilhørende udstyr
  • Fiskestænger, fiskegrej, telte m.m.  
  • Stort elektronik fx fjernsyn, droner, computerskærme, højtalere m.m.

Til dig, der rejser med dyr

Skal du have små eller store kæledyr med på flyrejsen fx hund eller kat? 

 

Læs mere om at rejse med dyr

Hvordan afleverer jeg odd-size bagage i lufthavnen? 

Rejser du med odd-size bagage, skal alt bagage indcheckes ved en fysisk skranke hos flyselskabet. Det gælder også, hvis at du har checket ind online/hjemmefra eller ved en af selvbetjeningsautomaterne i lufthavnen. 

Hvis du flyver med SAS: 

  1. Gå til Terminal 3.
  2. Find skranken hos dit flyselskab. På informationstavlerne i terminalerne står der hvilken skranke, du skal gå til. Hos flyselskabet modtager du et særligt bagagemærke til din odd-size bagage. 
  3. Gå bagefter til odd-size bagage i Terminal 3 ved pult 50. Lige til venstre for ankomstområdet. 
  4. Vis dit pas og boardingkort, og aflever din odd-size bagage. Du er nu klar til at gå til sikkerhedskontrollen.

 

Hvis du flyver med alle andre flyselskaber: 

  1. Gå til Terminal 2. 
  2. Find skranken hos dit flyselskab. På informationstavlerne i terminalerne står der hvilken skranke, du skal gå til. Hos flyselskabet modtager du et særligt bagagemærke til din odd-size bagage. 
  3. Gå bagefter til odd-size bagage i enden af Terminal 2 ved pult 157.  
  4. Vis dit pas og boardingkort, og aflever din odd-size bagage. Du er nu klar til at gå til sikkerhedskontrollen.