Københavns Lufthavn leverer solidt første kvartal
Københavns Lufthavne A/S kommer ud af første kvartal med et overskud før skat på 104 millioner kroner. Flere rejsende vælger at flyve til og fra Københavns Lufthavn, og i årets første kvartal var 6,2 millioner passagerer gennem terminalerne – en stigning på syv procent i forhold til sidste år.
2025 er begyndt godt i Københavns Lufthavn. Det er 100 år siden, det første fly lettede fra en græsmark på Amager, der i dag er Danmarks største lufthavn. I årets første tre måneder rejste 6,2 millioner passagerer gennem lufthavnen, hvilket er syv procent flere end samme kvartal sidste år – hvor påsken endda lå i marts, mens den i år lå i april.
”Der er fortsat appetit på at rejse ud i verden, det gælder også internationale turister, der kommer til København og resten af Danmark. Selv uden de mange påskerejsende, som vi først fik at se i april, var der 6,2 millioner rejsende gennem lufthavnen i årets tre første måneder”, siger Christian Poulsen, CEO i Københavns Lufthavn.
Københavns Lufthavne A/S kommer ud af første kvartal med et overskud på 104 millioner kroner før skat og en samlet omsætning på 1.075 millioner kroner. Det er en forbedring i forhold til sidste år, hvor første kvartal gav et overskud på 98 millioner kroner før skat, og den samlede omsætning var på 1.036 millioner kroner.
”Jeg er tilfreds med resultatet for første kvartal, der er som forventet. Antallet af rejsende følger vores prognose, og årets første måneder i lufthavnen er traditionelt mere stille end sommerprogrammet, der trådte i kraft 30. marts med flere end 300 direkte ruter fra København ud i verden. Om den geopolitiske situation påvirker det internationale rejsemønster, vil vi først kunne se i løbet af de kommende måneder”, siger Christian Poulsen.
Stigende omsætning
Den samlede omsætning i årets første kvartal var på 1.075 millioner kroner, hvilket er en stigning på fire procent i forhold til sidste år.
Den aeronautiske omsætning fra flytrafikken landede på 632 millioner kroner i første kvartal, hvilket er 24 millioner kroner mere end året før, svarende til en stigning på fire procent.
Den ikke-aeronautiske omsætning er omsætning fra shoppingcenteret, parkeringsforretningen, udlejning af bygninger og lokaler samt hotellerne i lufthavnen, endte på 443 millioner kroner, hvilket er en stigning på fire procent i forhold til året før. Væksten er negativt påvirket af, at flere butikker og spisesteder er midlertidigt lukket på grund af det igangværende byggeprojekt med udvidelsen af Terminal 3.
Vækst på interkontinentale ruter
Det samlede antal passagerer i første kvartal er steget i forhold til sidste år, og særligt de interkontinentale ruter oplever en positiv udvikling. Her er antallet af passagerer steget med hele 14 procent i forhold til sidste år.
”Vi er tilfredse med den fremgang, vi ser på de lange ruter til og fra København. Langt de fleste af de 32 langdistanceruter klarer sig godt, og det er med til at slå vores position fast som et vigtigt trafikknudepunkt i Nordeuropa”, siger Christian Poulsen.
De fem mest populære langdistancedestinationer i årets tre første måneder er: Doha, Dubai, Bangkok, New York og Los Angeles.
”På ruterne til og fra USA var der 19 procent flere rejsende i første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. Det skyldes primært SAS, der har valgt at samle det meste af sin interkontinentale trafik i København og gøre Københavns Lufthavn til sin globale hub. Over halvdelen af de rejsende er transferpassagerer, der flyver ind til København fra Skandinavien og Europa og videre til USA – eller amerikanere, der benytter det gode rutenetværk mellem en række amerikanske storbyer og København”, siger Christian Poulsen.
Vigtige skridt i omstillingen af luftfarten
Det stigende antal passagerer medfører en større klimapåvirkning, og omstillingen af luftfarten er en af branchens vigtigste opgaver. Københavns Lufthavn har et ambitiøst mål om at nå Net Zero for lufthavnens egen drift i 2030. Det omfatter blandt andet udledning af drivhusgasser fra lufthavnens køretøjer og varme- og strømforbrug.
Målet er, at Københavns Lufthavn senest i 2030 har reduceret udledningerne fra egen drift med mindst 90 procent i forhold til 2019-niveauet. De resterende udledninger vil der blive kompenseret for gennem investering i klimakreditter.
”Vi er godt på vej mod at opnå Net Zero for lufthavnens egen drift i 2030. Men det er flyenes brug af fossilt brændstof og den medfølgende udledning, der er branchens helt store udfordring. Derfor er det glædeligt, at 2025 er et år, hvor der rent faktisk sker noget konkret på den front”, siger Christian Poulsen.
Siden årsskriftet har der været et krav fra EU om, at der er iblandet to procent fossilfrit brændstof i alle fly, der letter fra en lufthavn i et EU-land. Kravet til iblanding stiger løbende over årene, så der i 2050 er krav om 70 procent fossilfrit brændstof. Derudover er den danske passagerafgift trådt i kraft, så der er en afgift på alle rejsende, der flyver fra en dansk lufthavn på mellem 30 og 300 kroner pr. tur afhængig af rejselængde. Omkring halvdelen af beløbet er øremærket til omstillingen af luftfarten.
”Jeg er overbevist om, at EU's krav vil få positiv betydning for efterspørgslen af fossilfrit brændstof. Men der er stadig en udfordring i branchen med prisen. Den nye type brændstof er væsentlig dyrere at producere, og derfor er der behov for endnu større politisk vilje til at fremme udvikling og produktion af fossilfri brændstoffer”, siger Christian Poulsen.
Forventninger til 2025
I 2025 forventer Københavns Lufthavn fortsat, at væksten i antallet af passagerer fortsætter, hvilket vil føre til højere omsætning.
Københavns Lufthavn forventer, at passagertallet stiger til omkring 32 millioner i 2025, hvilket forventes at give en vækst i omsætningen på otte procent.
Hvis passagertallet når op omkring 32 millioner, er det sandsynligt at resultatet før skat for hele 2025 bliver mellem 1,45 og 1,65 milliarder kroner.
Forventningerne til det finansielle resultat er dog usikre på grund af geopolitiske og makroøkonomiske påvirkninger. En forringelse af disse faktorer kan påvirke rejselysten og dermed de finansielle forventninger negativt.