Forsinkelser og mulige aflysninger
På grund af mangel på bemanding i Naviair, som varetager flyveledelsen, kan der være forsinkelser og enkelte aflysninger. Der kan desuden forekomme mindre forsinkelser som følge af nødvendig vedligeholdelse af start- og landingsbaner. Hold dig opdateret her på cph.dk eller i CPH’s app Læs mere
På grund af mangel på bemanding i Naviair, som varetager flyveledelsen, kan der være forsinkelser og enkelte aflysninger. Der kan desuden forekomme mindre forsinkelser som følge af nødvendig vedligeholdelse af start- og landingsbaner. Hold dig opdateret her på cph.dk eller i CPH’s appLæs mere
 
25.01.2023

Nu serverer Københavns Lufthavn eftertragtet brunch

The Union Kitchen åbner sin fjerde lokation i Danmark, når de i dag slår dørene op for sultne rejsende i Københavns Lufthavn med morgenmad, brunch, kaffe, cocktails og et udvalg af de populære retter.  

Turister og danskere står side om side for at få en plads på den populære københavnske restaurant, som er en mangeårig del af den københavnske madscene og stadig blandt de mest populære og hypede restauranter.

 

Den velkendte brunch-darling åbnede i København i 2014, og nu kan besøgende tilføje dette til listen over to-dos i lufthavnens shoppingområde på den anden side af sikkerhedskontrollen. Åbningen af The Union Kitchen er en tilføjelse, som Københavns Lufthavn glæder sig meget til at præsentere deres gæster for:

 

"Vi forsøger kontinuerligt at sammensætte et udvalg, der skaber oplevelser for de rejsende til og fra Københavns Lufthavn. Vi ønsker at skabe en lokal følelse fra det øjeblik, man træder ind i terminalerne. The Union Kitchens atmosfære og lækre retter er netop en sådan oplevelse, som vores kunder sætter pris på. Vi glæder os til at kunne invitere de rejsende indenfor og smage fx den ikoniske brunch, som er en helt ny kategori hos os," siger Michael Clausen, direktør for shoppingcentret i Københavns Lufthavn.

 

Bag The Union Kitchen står briten Paul Karkov Muldowney, der tidligere har haft succesmed en række cocktailbarer i København, inden han startede The Union Kitchen. Paul så et hul i markedet for morgenmad og brunch, som så hurtigt blev udvidet med meatballs på aftenmenuen. Interessen er ikke mindre i dag, end den har været i de sidste 9 år, og folk stadig står i kø for at få brunch, cocktails, burgere og meatballs.

 

Efter at have rejst verden rundt ønsker Paul at bringe rejserne og smagene til København og føler, at lufthavnen er det perfekte sted til dette, for når år kunderne smager på retterne starter rejsen allerede i terminalerne, og før man sætter fod på flyet – you travel before you travel. Målet er at overføre den sjove og afslappede atmosfære til lufthavnens terminaler.

 

"Vi ønsker at fokusere på at skabe en stressfri og imødekommende oplevelse, hvor vi vil få alle til at føle sig velkomne selvom den tid, der er til rådighed i lufthavnen, er langt kortere end et gennemsnitligt restaurantbesøg. Ud over de velkendte retter som vores burgere, brunch og meatballs har vi til hensigt at fokusere på vores cocktail-menu, så hvis du har brug for en Bloody Mary med bacon eller en agurk-margarita med jalapeño, inden du går om bord, er du på det rette sted. Vi har også vores udvalg af cocktails på flaske til at tage med, når du har glemt at købe gaver eller bare har brug for at få din ferie startet tidligt. Derudover har vi lavet en række specialfremstillede varer til lufthavnen, herunder vores Union El Hefe Pilsner, som er blevet lagt på flaske af Svaneke Bryghus, samt en række merchandise som t-shirts, hættetrøjer og tasker", siger Paul Muldowney, stifter af The Union Kitchen, og fortsætter:

 

"Københavns Lufthavn er en af verdens smukkeste lufthavne med et helt unikt tilbud til rejsende, og jeg tror, at vores koncept vil ramme plet. At blive eksponeret for millioner af rejsende årligt er et spændende perspektiv, og vi glæder os til udfordringen og til at skabe en oplevelse, så danske og internationale rejsende kan starte deres rejse på den bedst mulige måde, så snart de har checket ind og er gået gennem sikkerhedskontrollen"

 

Kaffen kan også købes to-go, og den er, som man kender det fra The Union Kitchen, naturligvis tilsat kreativitet og nogle skræddersyede budskaber til at sende dig på vej, der er designet unikt til Københavns Lufthavn.

 

The Union Kitchen åbner den 24. januar.
Åbent hver dag fra kl. 6.00 til 22.00