Forsinkelser og mulige aflysninger
På grund af mangel på bemanding i Naviair, som varetager flyveledelsen, kan der være forsinkelser og enkelte aflysninger. Der kan desuden forekomme mindre forsinkelser som følge af nødvendig vedligeholdelse af start- og landingsbaner. Hold dig opdateret her på cph.dk eller i CPH’s app Læs mere
På grund af mangel på bemanding i Naviair, som varetager flyveledelsen, kan der være forsinkelser og enkelte aflysninger. Der kan desuden forekomme mindre forsinkelser som følge af nødvendig vedligeholdelse af start- og landingsbaner. Hold dig opdateret her på cph.dk eller i CPH’s appLæs mere
 
24.08.2022

Kærlighed, krimi og skæve eksistenser med på rejsen

Tablets og mobiler har ikke taget livet af bogen, når vi tager på stranden eller til poolen. Denne sommer har de rejsende dagligt købt omkring 1.000 bøger hver dag hos WHSmith i Københavns Lufthavn. Læs her hvilke fem, der er mest populære. 

 

Der skal krimier, kærlighed eller skæv humor med til vandet, når danskerne rejser på ferie. Sommerens to bedst sælgende forfattere i WHSmith i Københavns Lufthavn er Thomas Korsgaards prisbelønnede, krøllede trilogi om drengen Tue og den gamle kending Jussi Adler Olsen og hans krimier om afdeling Q.

 

”Der sælges omkring 1.000 bøger dagligt hos WHSmith i lufthavnen. Det viser, at spådommen om bøgernes endeligt ikke holder – og at de rejsende gerne køber en god bog med til for eksempel de hyggelige timer ved poolen eller på stranden,” siger Michael Clausen, direktør for Københavns Lufthavn Shoppingcenter.

 

TikTok skaber bestseller
Det er dog en bog på engelsk, der denne sommer er bestseller: Colleen Hoover’s ”It ends with us” – en fortælling fra Boston om kærlighedens ultimative pris. Bogen er fra 2016 men er i år blevet et globalt fænomen via det sociale medie TikTok.

 

Nummer to på listen er "Natrium Chlorid", der er den niende bog i Jussi Adler-Olsens krimiserie om Afdeling Q og Carl Mørck. Denne gang skal holdet opklare en række urovækkende selvmord og ulykker.

 

Nummer tre er Thomas Korsgaards bittersøde beretning ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” om drengen Tues noget dysfunktionelle opvækst på en konkurstruet gård lidt uden for Skive.

 

Færre udenlandske rejsende – mindre hygge
Nummer fire er Meik Wikings ”Little Book of hygge” som ellers har ligget nummer 1 på WHSmiths bestseller-lister år efter år.

 

”At bogen om hygge er faldet til nummer fire listen er nok en konsekvens af, at vi stadig ikke har det samme antal udenlandske rejsende tilbage efter COVID-19 pandemien. Bogen er en rigtig god souvenir og en fin indføring i, hvad dansk hygge egentlig er,” fortæller Michael Clausen.

Sidst på top-fem-listen er Stine Pilgaards "Meter i sekundet" – en humoristisk fortælling om en ung kvinde, der flytter med kæresten fra storbyen direkte i favnen på det tvungne fælleskab med økolærere og nysgerrige naboer på en Vestjysk højskole.

 

”Skal man bruge top-fem-listen som rettesnor, er den lidt bittersøde, skæve humor også en populær genre at tage med på rejsen – udover krimier og kærlighed,” siger han.

 

  1. It ends with us / af Colleen Hoover
  2. Natrium chlorid / af Jussi Adler Olsen
  3. Hvis der skulle komme et menneske forbi / af Thomas Korsgaard
  4. Little Book of hygge / af Meik Wiking
  5. Meter i sekundet / af Stine Pilgaard