Lille CO2-effekt ved at flytte passagerer fra fly til tog
Det vil ikke have den store betydning for luftfartens CO2-udledningen, hvis man flytter flypassagerer på indenrigsruterne over i toget. Og da togkapaciteten i Danmark er næsten fuldt udnyttet på de vigtigste strækninger, er der heller ikke plads til det. Det viser et nyt notat fra Københavns Lufthavn.
Det lyder enkelt og logisk at flytte rejsende fra indenrigsfly til tog for at lette klimatrykket. Stationerne ligger ofte midt i byerne, og CO2-udledningen pr. passagerkilometer er oftest markant lavere i toget sammenlignet med fly og biler.
Men virkeligheden er, at CO2-udledningen på indenrigsruter og korte udenrigsruter udgør en meget lille andel af den samlede CO2-udledning fra ruter ud af Københavns Lufthavn. Desuden er jernbanenettet ikke umiddelbart i stand til at håndtere de mange ekstra passagerer, der i dag benytter flyet som transportform.
Det viser et notat fra Københavns Lufthavn, der er det første i en række publikationer med titlen ”Viden om Luftfart”, hvor Københavns Lufthavn sætter fokus på forskellige emner inden for trafik og luftfart. Det første notat ser på, hvor stort potentialet er for at flytte passagerer fra fly til tog.
Ifølge de seneste tal fremgår det, at de korte ruter på op til 500 km. fra København står for 10 procent af det samlede passagertal i Københavns Lufthavn, mens de står for 3,3 procent af den samlede CO2-udledning fra ruter ud af Københavns Lufthavn.
”Effekten af at reducere indenrigsflyvning og de korte ruter – hvor det alt andet lige er mest relevant at flytte passagerer fra fly til tog – er altså ret begrænset i forhold til den samlede klimapåvirkning fra luftfarten,” siger Thomas Thessen, der er cheføkonom i Københavns Lufthavn og manden bag analysen.
Han understreger, at det er de længere europæiske ruter over 1.000 kilometer, der står for det meste af CO2-udledningen. De ruter tæller 45 procent af passagerne fra CPH og står for 74 procent af CO2-udledningen fra ruter ud af CPH.
Tog frem for indenrigsfly?
Toget bliver ofte set som et godt alternativ til indenrigsflyvning, men hvis man stopper med al indenrigsflyvning, er det nødvendigt med andre muligheder for transport til de mange passagerer.
”Hvis man ønsker at begrænse indenrigsflyvning, kræver det også, at der er et reelt tog-alternativ. Det er der ikke i dag. Der er simpelthen ikke plads på jernbanenettet til så mange nye passagerer", siger Thomas Thessen.
Ifølge Banedanmark bliver mere end 80 procent af togkapaciteten over Fyn allerede udnyttet i dag. En udvidelse af togkapaciteten vil kræve en meget stor offentlig investering. Alene indkøb af ét nyt togsæt koster over 130 mio. kr. inkl. vedligehold, mens det koster i nærheden af 200 mio. kr. pr. kilometer jernbane man skal anlægge.
Det er mange tusinde passagerer, det handler om, hvis alle skal begynde at tage toget frem for flyet. Alene på ruten mellem København og Aalborg er der omkring 850.000 passagerer om året – det er næsten otte gange så mange, som tager turen med tog.
”Umiddelbart virker det ikke sandsynligt, at der vil være hverken infrastruktur, tog eller siddepladser, hvis så mange passagerer skal flyttes fra fly til tog alene på ruten mellem Aalborg og København. Også for de andre indenrigsruter – bortset fra København-Bornholm – vil passagerne skulle over Fyn”, siger Thomas Thessen.
Det er dyrt, klimabelastende og tidskrævende at bygge nye jernbaner – det gælder også de højhastighedsbaner, der er planer om at bygge i EU. En højhastighedsbane koster i gennemsnit 25 mio. euro pr. kilometer at anlægge. Derfor kræver det et passagergrundlag på op mod 9 mio. passagerer om året, før det økonomisk giver mening. Det viser en beregning fra European Court of Auditors, der har undersøgt 14 af de eksisterende højhastighedsbaner.
”Det er et passagergrundlag, som København langt fra kan mønstre – de største flyruter som København-Stockholm har mindre end 1 mio. Derudover tager det i gennemsnit ca. 16 år, fra man begynder konstruktionen af en højhastighedsbane, til den er i drift,” siger Thomas Thessen.
Tog og fly supplerer hinanden
Ifølge notatet vinder luftfarten på tid og samfundsøkonomi, men i dag bruger flypassagerer i gennemsnit 5-6 gange mere CO2 pr. passagerkilometer i forhold til togpassagerer. Det vil dog ændre sig om få år. Med produktionen af grønne brændstoffer til eksisterende fly og udsigten til, at der på længere sigt bliver udviklet brint- og el-fly, vil flytransport blive mindre klimabelastende i fremtiden. Dertil kommer, ar luftfarten ikke kræver store investeringer i ny infrastruktur, som isoleret set også er årsag til en stor CO2-udledning.
”Når der bliver forsket og arbejdet med den grønne omstilling, er det afgørende, at man har en helhedsbetragtning, som tager både klimabelastningen, omkostningerne og effekten for vores mobilitet ind i beregningerne. Politikere og myndighederne skal have det bedst mulige grundlag, når fremtidige beslutninger om regulering og infrastruktur skal tages,” siger cheføkonom i Københavns Lufthavn Thomas Thessen.
Derfor bør fremtidens mobilitet ses i et bredere perspektiv, hvor flytrafik også bliver tænkt ind. Det vil give meget mere grøn mobilitet for pengene.
Læs mere i notatet Viden om Luftfart