Forsinkelser og mulige aflysninger
På grund af mangel på bemanding hos Naviair, den selvstændige virksomhed som varetager flyveledelsen, er der i øjeblikket risiko for forsinkelser på afgange og ankomster, ligesom der er risiko for enkelte aflysninger. Hold dig opdateret om din flyafgang her på cph.dk eller i CPH's app. Læs mere
På grund af mangel på bemanding hos Naviair, den selvstændige virksomhed som varetager flyveledelsen, er der i øjeblikket risiko for forsinkelser på afgange og ankomster, ligesom der er risiko for enkelte aflysninger. Hold dig opdateret om din flyafgang her på cph.dk eller i CPH's app. Læs mere
 
04.10.2022

Københavns Lufthavn vinder international pris

Lufthavne verden over ligner ofte hinanden. Derfor er Københavns Lufthavn stolt over at have vundet årets Global Travel Retail Award som ” Best Airport for Sense of Place’ baseret på stemmer fra de rejsende. De sætter pris på kombinationen af det internationale og det lokalt danske. 

På det seneste har Københavns Lufthavn vundet priser i alt fra verdens bedste lufthavnsbar med Mikkeller til verdens bedste lufthavn for forretningsrejsende og passagernes yndlingslufthavn ift. indrejsekontrol.  Nu gør CPH sig igen særligt bemærket hos de rejsende.

 

Lufthavnen har vundet prisen ‘Best Airport for Sense of Place’ ved mandagens Global Travel Retail Awards i Cannes, Frankrig.

 

“Vi har over længere tid fokuseret på, hvordan vi kan skabe den lokale stemning, så snart man lander i København. Det vil sige en stemning, hvor der er plads til, at danske virksomhedshelte inden for mad og retail får en plads og stemme, samtidig med at vi har det internationale perspektiv med, som København er verdenskendt for. Vi er meget stolte over prisen og anerkendelsen,” siger Michael Clausen, Sr. Director Sales & Negotiations i Københavns Lufthavn.

 

Prisen gives til den lufthavn, som er bedst til at skabe en sammenhæng mellem det kommercielle udbud og den historie, hvor landet er placeret. Desuden er Københavns Lufthavn den lufthavn, der er “mest anbefalet” blandt passagerer i kategorien “Best Retail Environment”.

 

Københavns Lufthavn vil skabe oplevelser

Især det faktum, at det er priser baseret på forbrugernes stemmer, gør indtryk på Michael Clausen.

 

“Sammen med vores medarbejdere og partnere er håndtering af gæster det, der driver os. Vi skal skabe lokale oplevelser, når folk lander i lufthavnen, og vi skal skabe oplevelser, når folk venter på deres fly. At vi vinder prisen, betyder både at vi er på rette vej i forhold at skabe en fuldendt lufthavnsoplevelse, men det giver os samtidig en lyst til at blive endnu bedre for vores gæsters skyld,” siger Michael Clausen.

 

Københavns Lufthavn var i nomineringerne i konkurrence med lufthavne i bl.a. Dubai, Sydney og Montreal.

 

Fakta:

  • Kåringen af vinderne i Global Travel Retail Award blev afholdt 3. oktober 2022 i Cannes i Frankrig.
  • Københavns Lufthavn var nomineret i kategorierne ‘Best Airport for Retail Environment’, ‘Best Digital & Social Media Offer’, ‘Best Airport for Sense of Place’.
  • Global Travel Retail Award blev udviklet med et formål om at give konstruktiv feedback og anerkendelse til lufthavne, detailhandlere og leverandører gennem forbrugernes øjne.