03.06.2019

Københavns Lufthavn deltager i internationalt forskningsprojekt om luftkvalitet og fly

Internationalt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan fly-udledninger påvirker luftkvaliteten i og omkring lufthavne. Københavns Lufthavne bliver én ud af tre testlufthavne.  

Københavns Lufthavne har stor fokus på at nedbringe udledningerne fra fly og forbedre luftkvaliteten. Siden 2007 har lufthavnen arbejdet med at reducere skadelige udledninger og har deltaget i en række forskningsprojekter.

Nu er 17 internationale partnere gået sammen i et treårigt forskningsprojekt, der har fået økonomisk støtte fra blandt andre EU. Undersøgelsen kommer til at give den hidtil mest detaljerede forståelse af hvordan fly-udledninger påvirker luftkvaliteten i lufthavne. Projektet med Aviator koordineres af doktor Victor Achilla, som fortæller:

”Vores forskning kommer til give en bedre viden omkring de skadelige udledninger, som en flymotor udleder. Resultatet bliver et forbedret vidensgrundlag, som flyindustrien kan bruge til at bidrage til en smartere, grønnere og mere integreret transportsektor,” forklarer han.

Og det er netop grunden til, at Københavns Lufthavn er deltager i projektet, forklarer driftsdirektør i Københavns Lufthavn, Kristian Durhuus.

”Vi har arbejdet målrettet med at nedbringe emissionerne fra flyene siden 2007, og er en af de førende lufthavne på området. Det vil vi naturligvis gerne fortsætte med at være for klimaets skyld og for de ansatte, der arbejder helt tæt på flyene,” siger Kristian Durhuus, der pointerer, at Københavns Lufthavn glæder sig til at få mere viden inden for det her område, så der er noget konkret at arbejde efter i fremtiden.

Formålet med projektet er at give beslutningstagere, myndigheder, luftfartsindustrien og offentligheden mere viden om flyenes påvirkning af luftkvaliteten i lufthavnene.

Fakta om projektet
Forskningsprojektet er støttet med fem millioner euro, cirka 37 millioner danske kroner.

Forskere vil indsamle og analysere målinger af luftkvaliteten i Københavns Lufthavne, lufthavnen Madrid-Barajas i Spanien og lufthavnen Zürich i Schweiz. Tre lufthavne, som klimamæssigt er forskellige.

Undersøgelserne vil også fokusere på potentialet for at finde alternativer til det nuværende flybrændstof.

Deltagere i AVIATOR-projektet
Københavns Lufthavn
Instituto Nacional de Tecnica Aerospacial Esteban Terradas, Spanien
Rolls-Royce PLC, Storbritannien
The University of Manchester, Storbritannien
Flughafen Zürich AG, Schweiz
Cardiff University, Storbritannien
Manchester Metropolitan University, Storbritannien
Office National D’etudes et de Recherches Aerospatiales, Frankrig
Ingenieurbuero Janicke, Tyskland
Centro de Investigaciones Energeticas, Medioambientales y Tecnologicasciemat, Spanien
Iberia Lineas Aereas de Espana sa Operadora, Spanien
Aena S.M.E., S.A., Spanien
Ramem SA, Spanien
National Research Council Canada, Canada
Deutsches Zentrum Für Luft – und Raumfahrt, Tyskland
Ingenieria Analitica S.L., Spanien
Ecole de Technologie Superieure, Canada


This project has received funding from the European Union’s Horizon 2020 research and innovation programme under grant agreement No 814801.