Forsinkelser og mulige aflysninger
På grund af mangel på bemanding hos Naviair, den selvstændige virksomhed som varetager flyveledelsen, er der i øjeblikket risiko for forsinkelser på afgange og ankomster, ligesom der er risiko for enkelte aflysninger. Hold dig opdateret om din flyafgang her på cph.dk eller i CPH's app. Læs mere
På grund af mangel på bemanding hos Naviair, den selvstændige virksomhed som varetager flyveledelsen, er der i øjeblikket risiko for forsinkelser på afgange og ankomster, ligesom der er risiko for enkelte aflysninger. Hold dig opdateret om din flyafgang her på cph.dk eller i CPH's app. Læs mere
 
28.05.2018

CPH sommerråd: Book parkering i god tid, hvis du tager bilen i lufthavnen

Der bliver rift om parkeringspladserne i Københavns Lufthavn denne sommer, viser prognoserne. Derfor opfordres de rejsende til at reservere parkering på forhånd, hvis man vil være sikker på en plads tæt på terminalerne i de mest travle perioder. 

Der bliver rift om lufthavnenes 10.310 p-pladser i den travle sommerferie og i ugerne omkring efterårsferien. Derfor opfordres både ferie- og forretningsrejsende til booke parkering online i god tid inden rejsen, hvis man vil være sikker på, at få den parkering, man ønsker.

Størst sommertravlhed vil der være i hele juni måned og de to første uger i juli, viser lufthavnens prognoser for parkering.

"Vi kan se, at danskerne i år spreder deres ferie mere ud i perioden fra juni til august. Det betyder også, at der i sommer er flere forretningsrejsende, der typisk har brug for parkering tirsdag, onsdag og torsdag. Så for alle typer rejsende, vil det være en god ide at reservere en plads i god tid," lyder opfordringen fra kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, Peter Krogsgaard.

Kører man i lufthavnen uden at have reserveret P-plads risikerer man at skulle bruge en del tid på at finde plads, når der er mest travlt. Det kan være en stressende oplevelse.

Kom i ekstra god tid
Selv om man har reserveret parkering, er det stadig en god ide at komme i ekstra god tid, så der er tid til at komme af med sin bil. På rejser til Europa anbefaler flyselskaberne typisk at man skal være klar inde i lufthavnen to timer før afgang, på lange rejser ud af Europa 3 timer før.

En af grundene til, at der kommer ekstra tryk på parkeringen denne sommer, er byggeriet af det kommende Comfort Hotel og konferencecenter, der skal ligge ved siden af Clarion Hotel, hvor der i dag er parkeringsplads. Det betyder, at disse pladser ikke er tilgængelige, men når hotellet er færdigt, vil alle pladser blive retableret.

"Det betyder, at vi frem til 2020 vil inddrage al ekstra plads til parkering vi kan finde på lufthavnens område, når der er rigtig travlt. Hvis man ikke har booket parkering, så kan lufthavnen på de mest travle dage ikke garantere, at man kan få præcis den parkering, man ønsker. Her er det så endnu mere vigtigt, at komme i god tid. Vi gør alt, hvad der muligt, for at finde en plads til bilen," siger Peter Krogsgaard.

FAKTA

  • Der er i dag 10.910 p-pladser i CPH fordelt på 11 parkeringshuse og pladser.
  • Af dem er 4.198 budgetparkering, 3.751 standard og 2.971 ”DIRECT” pladser lige ved terminalerne.
  • Mens det nye hotel bygges ved siden af Clarion Hotel inddrages knap 600 pladser. De pladser er lufthavnen godt i gang med at finde midlertidig erstatning for i og omkring lufthavnen.
  • I forbindelse med den nye hotel bygges også en p-kælder med 600 pladser. De er klar i sommeren 2020
  • Sidste år udvidede lufthavnen antallet af de billigste budget-pladser med den nye P19-plads.
  • Man kan booke parkering på cph.dk og i lufthavnens app, CPH Airport.