18.09.2017

Ny DAY ser dagens lys i Københavns Lufthavn

Det velkendte danske modehus Day Birger Et Mikkelsen åbnede i dag endnu en butik i Københavns Lufthavn med alt det bedste af det, DAY kan byde på. Den nye flagship store er første butik med et helt særligt koncept, hvor kunderne mødes på flere sanseniveauer. DAYs nuværende butik i lufthavnen bliver bygget om til en DAY Accessories med blandt andet tørklæder, tasker og smykker.  

Fashion, fascination og fusion er omdrejningspunktet i DAYs brand, hvor designs opstår i et mix af inspiration fra udlandet og stort engagement til håndværket. DAY er der, hvor øst møder vest med et særligt twist af Skandinavien – en sammensmeltning, der hver dag sker i Københavns Lufthavn, hvor passagerer fra hele verden lander og letter. Lufthavnens mange passagerer får nu mulighed for at opleve dette særlige univers, når de besøger den nye flagship store i Københavns Lufthavn.

”Vi inspireres af alle de steder i verden, vi besøger, hvilket ses i alle vores kollektioner. Derfor er åbningen af den store DAY flagship store i midten af shoppingområdet i Københavns Lufthavn et naturligt skridt, da det er tæt på, hvor det hele begyndte,” siger Keld Mikkelsen, founder og bestyrelseformand i DAY Birger et Mikkelsen, og fortsætter ”Vi har skabt en atmosfære i vores butik, hvor rejsende får inspiration og vil føle sig velkomne i vores unikke DAY univers.”

Den helt nye DAY shop i Københavns Lufthavn bliver åbningen til hele verden, derfor er konceptet også bygget op om denne sammensmeltning af verdensinspirationer fra gulv til loft. Gulvet er rødt terrazzo fra Italien produceret i sildeben, der med mønstret skaber en fornemmelsen af bløde bølger, mens loftets føles som en svævende sky med et lysende DAY mønster i midten. Sammen skaber det en fornemmelse af partielle transparente elementer, der vækker nysgerrighed, og drager rejsende ind i DAYs magiske univers.

Vi er stolte over at være første lokation for DAYs helt nye koncept butik, hvor sanserne bliver aktiveret på flere niveauer. Det er vigtigt for os, at give vores passagerer en spændende oplevelse, hver gang de besøger Københavns Lufthavn, og den nye DAY butik efterlever i særdeleshed dette mål siger Lise Ryevad, Director, Airport Sales i Københavns Lufthavne A/S.

DAYs kollektioner består af linjerne Day Main Line, 2nd Day og Day Home, der forhandles i over tusind forskellige butikker i 25 lande verden over. Du finder butikken mellem Terminal 3 og Nytorv lige efter sikkerhedstjekket og lufthavnens store taxfree-butik. Butikken åbnede mandag den 06. juli, mens den nuværende butik ligeledes bliver ombygget i sommeren2015, inden den slår dørene op som DAY Accessoires.

Fakta

  • DAY blev grundlagt i 1997 af Keld Mikkelsen og Malene Birger. Du kan læse mere om DAY på her
  • DAY shoppen i Københavns Lufthavn bliver den første med det nye koncept, hvor der fokuseres på alle sanseindtryk
  • Se en oversigt over lufthavnens butikker her

For yderligere information kontakt venligst kommunikationsrådgiver Camilla Borggaard på 4018 1912 eller cb@primetime.dk.