18.09.2017

Lufthavnen renoverer og udvider landingsbane

Når den årlige vedligeholdelse af landingsbaner og rulleveje er slut til juni, starter en større udvidelse og renovering af den østlige bane. Det betyder, at lufthavnens naboer også vil opleve ændringer af flyenes støjmønstre fra juli til september.  

Det er lufthavnens 3,3 kilometrer lange østlige bane 04R/22L, der skal gennemrenoveres og udvides med fire meter i hver side.

For at begrænse de miljømæssige gener for lufthavnens naboer udføres det årlige banearbejde normalt i natperioden mellem kl. 23 og 06, da flytrafikken om natten er forholdsvis begrænset.

Imidlertid er sommerens banearbejde så omfattende, så CPH er nødt til helt at lukke bane 04R/22L frem til september. Den omlægning af flytrafikken betyder ændringer i støjmønstret omkring lufthavnen.

  • Fra mandag den 6. juli til søndag den 6. september 2015 er den østlige bane 04R/22L døgnlukket. Flytrafikken vil hovedsageligt blive afviklet på den vestlige bane 04L/22R i hele døgnet, men det vil endvidere være nødvendigt at afvikle megen af flytrafikken på lufthavnens tværbane (bane 12/30).
  • Ved brug af tværbanen vil CPH tilstræbe, at overflyvninger af boligområderne nordvest for lufthavnen begrænses mest muligt. Det kan dog blive nødvendigt i forbindelse med visse vejr- og trafiksituationer.
  • Bane 12/30 er natlukket (kl. 23-06), dog kan der under særlige omstændigheder landes på bane 30.

Med renovationen og udvidelsen af hovedbanen bliver CPH klar til at kunne modtage de største fly.

CPH vil løbende informere om banearbejdet på WebTrak: http://webtrak.bksv.com/cph