18.09.2017

Ny BOSS i Københavns Lufthavn

Du skal dreje 180 grader, når det velkendte internationale mærke HUGO BOSS den 5. maj slår dørene op til den nye BOSS-butik i Københavns Lufthavn. Butikken er nemlig flyttet over på den anden side af ”gaden” og kommer til at byde på et bredt udvalg af både dame- og herretøj, samt accessories.  

Det veletablerede tyske modehus HUGO BOSS er kendt for tidsløs elegance til stilbevidste mænd og kvinder. Siden begyndelsen i 1924 som en lille butik i den tyske by Metzingen, syd for Stuttgart, er HUGO BOSS blevet en stor international succes. HUGO BOSS’ sans for et raffineret look, luksuriøse materialer og sofistikerede detaljer har siden begyndelsen imponeret modeindustriens eksperter. Den autentiske luksus og høje kvalitet tilbyder HUGO BOSS nu til endnu flere af de mange handlende i Københavns Lufthavn.

"Det er med stor spænding og stolthed, at vi i samarbejde med Københavns Lufthavn, byder vores kunder velkommen i den nye BOSS-butik. Den nye ​​BOSS-butik giver os mulighed for at vise en ny generation af butikskoncepter, som har et rent og klassisk interiør, der skaber en sofistikeret butik med en solid og moderne følelse. Desuden er vi begejstrede for ligeledes at kunne tilbyde BOSS dametøj til de millioner af passagerer, der årligt kommer i Københavns Lufthavn," siger Markus Neubrand, adm. direktør, HUGO BOSS Nordic.

Shopping-oplevelser på Nytorv i Københavns Lufthavn
Som en del af det nye område ved Nytorv får HUGO BOSS lov til at brede sine vinger ved at flytte over på den modsatte side af ”gaden” og tilbyde endnu flere herligheder til de rejsende i Københavns Lufthavn.

”Shopping i Københavns Lufthavn skal være en oplevelse. Derfor har vi en strategi om at give enestående shopping-oplevelser til rejsende på deres vej ud i den store verden, og her er BOSS-butikken et yderst vellykket match. Butikken får det nyeste shop-layout og udvider med tøj og accessories til kvinder.” siger Lise Ryevad, Director, Airport Sales i Københavns Lufthavne A/S.

Fakta om HUGO BOSS

  • HUGO BOSS blev grundlagt i 1924 af tyskeren Hugo Ferdinand Boss i den lille by Metzingen syd for Stuttgart.
  • HUGO BOSS beskæftiger næsten 12.000 medarbejdere med deres 1.200 butikken i 129 lande verden over.
  • Udover stærke looks er HUGO BOSS også kendt for parfumer, klassiske sko og accessories.
  • HUGO BOSS markedsfører i dag to brands: BOSS, med underlinjerne BOSS Green og BOSS Orange, samt HUGO. Læs mere om HUGO BOSS på: www.group.hugoboss.com