Københavns Lufthavns Facebook-side vinder international pris

Københavns Lufthavn er blandt verdens bedste på de sociale medier. Det blev for nyligt slået fast ved den internationale prisuddeling for digitale og sociale medier The Moodies Awards, hvor Københavns Lufthavn vandt den prestigefyldte pris ”best facebook page” og kom på en andenplads i kategorien ”best use of social and digital media”. 

03.04.2014

Inspirerende, stærk visuel profil og bedste indhold. Det var blot nogle af de rosende ord, som Københavns Lufthavns Facebook-side fik med på vejen, da den internationale The Moodies Awards for nyligt kårede de bedste digitale, mobile og sociale medie indsatser inden for rejsebranchen. Her vandt Københavns Lufthavn prisen for bedste Facebook-side og en andenplads for brugen af sociale og digitale medier blandt verdens flyselskaber, lufthavne og forpagtere.

Bedre rejseoplevelse
Med over 53.000 Facebook fans og med den højeste engagement rate i industrien inspirerer Lufthavnen de rejsende til en bedre oplevelse. Hos Københavns Lufthavn er man stolt af at modtage prisen for både bedste Facebook-side og andenpladsen for deres ekspertise for anvendelse af de sociale og digitale medier:

Vi startede vores Facebook-side i 2012 for at komme tættere på de rejsende og skabe en personlig dialog i øjenhøjde, hvor de kan lære os at kende og hente inspiration til rejsen – både før, under og efter. Med Facebook som omdrejningspunkt har vi således kontinuerligt arbejdet strategisk på at integrere en social medie-platform i hele lufthavnen for alle de vigtige forretnings- og serviceområder. Vi er derfor rigtig glade og stolte af at modtage de to priser, som vidner om, at vores målrettede arbejde har båret frugt siger Karen Bender, der er E-commerce og Marketing Director i Københavns Lufthavn

Udover de to priser er Københavns Lufthavn desuden nomineret i DIA i kategorien Travel & Tourism med Flight Check-in Copenhagen, som bliver afholdt d. 9. april 2014.

Fakta

  • The Moodie Awards kårer hvert år branchens bedste flyselskaber, lufthavne og forpagtere i en lang række kategorier for deres evne til at integrere og drive de sociale medier, som Facebook, Twitter og YouTube.
  • De nominerede bliver bedømt ud fra kriterierne; Kvalitativ gennemslagskraft, forbrugerengagement, visuel appel, kvalitet af indhold, incitament til forbrug og indflydelse på rejseoplevelsen.
  • Københavns Lufthavns facebookside har mere end 53.000 fans og blev kåret som branchens bedste.

For yderligere information, kontakt: Lea Holm, kommunikationsrådgiver i Københavns Lufthavn, på 3231 2802 eller e-mail lea.holm@cph.dk.