Carsten Nørland forlader Københavns Lufthavn

 

03.03.2014

Salg- og markedsdirektør Carsten Nørland forlader CPH med udgangen af marts, hvor han tiltræder et ledende job i en anden virksomhed. Virksomhedens navn kan endnu ikke oplyses.

Jeg har haft nogle fantastisk spændende år i lufthavnen, og jeg har virkelig fået CPH og hele atmosfæren i blodet. Så det er med vemod, at jeg skal sige farvel. Nu skal jeg prøve et job, hvor jeg får et bredere og mere generelt ansvar end det salg- og markedsmæssige. Det er en udfordring, jeg ikke har kunnet sige nej til, siger Carsten Nørland.

 ”Carsten har været en meget vigtig spiller i den gennemgribende udvikling af forretningen, som vi har gennemført de seneste år. Vi vil fortsætte samme udvikling, så vi kan blive endnu bedre til at opfylde kundernes behov, tiltrække nye flyruter og tilbyde attraktive shoppingmuligheder. Jeg ønsker Carsten alt godt med de nye udfordringer uden for CPH,” siger administrerende direktør Thomas Woldbye.

Processen med at finde en ny salg- og markedsdirektør er igangsat. Indtil videre varetager Thomas Woldbye ledelsen af salg- og markedsorganisationen sammen med det lokale ledelsesteam.

For yderligere oplysninger kontakt venligst: Henrik Peter Jørgensen, kommunikationsdirektør, telefon 3231 2600.