Start efterårsferien med en anderledes oplevelse for de yngste i Københavns Lufthavn

Københavns Lufthavn giver også den yngste generation muligheden for at få en spændende oplevelse og iklæde sig velkendte internationale og danske designeres nye kollektioner, når Tinderbox byder inden for til en unik verden af muligheder.  

10.10.2014

Efterårsferien er for mange familier lig med at komme lidt væk, slappe af og opleve noget nyt. Tinderbox, der lige er åbnet i Københavns Lufthavn, har sørget for at give hele familien en god oplevelse at starte efterårsferien med.

Tinderbox-konceptet, der henvender sig til modebevidste forældre, vil ikke kun tilbyde eksklusive børnetøjsmærker fra nogle af de stærkeste international mærker som; Stella McCartney Kids, Little Marc Jacobs, Tommy Hilfiger og Kenzo, og velkendte nordiske mærker som Mini A Ture, Rosemunde og Mini Rodini, men også et spændende udvalg ad accessories, gadgets og legetøj, der løbende vil blive demonstreret i butikken og være med til at skabe en unik oplevelse for kunderne.

Vi ser en stigende efterspørgsel på vores mærker hos især vores kunder fra Asien, de Forenede Arabiske Emirater og Amerika. Derfor er denne butik i terminal 3 i Københavns Lufthavn den helt rigtige placering til vores Tinderbox-koncept Managing Director, Jacob Pedersen fra Tinderbox.

Når Tinderbox lige før efterårsferien åbner dørene i Københavns Lufthavn, vil det være med pomp og pragt. En masse spændende aktiviteter for de fleste børne- og teenagestørrelser løber af stablen i de første dage. Man vil kunne få lakeret negle, se klovne optræde, opleve skattejagt og være med i en instagram ’selfie’ konkurrence. 

Director, Airport Sales i Københavns Lufthavn, Lise Ryevad, er også begejstret for Tinderboxs åbning i lufthavnen: ”Vi har stort fokus på at tilbyde de rejsende det rette mix af butikker, så de, hver gang de kommer i Københavns Lufthavn, får følelsen af at have fået en god og anderledes oplevelse med sig i bagagen. Tinderbox imødekommer en efterspørgsel fra vores passagerer og understøtter den strategi, vi har lagt for shoppingcenteret. De leverer produkter af høj kvalitet og skaber et mere differentieret produktudbud til de mange forskellige mennesker, der rejser gennem Københavns Lufthavn hver dag.”  

Ny digital shoppingoplevelse for de små

Shoppingoplevelsen i Tinderbox vil have fokus på både den fysiske og den digitale oplevelse samt et serviceniveau der rækker ud over det sædvanlige. Butikken tilbyder gratis Wi-Fi og mulighed for at kunne benytte dette til at vise udvalget frem til mor, far eller barnet derhjemme, hvis de ikke er med på rejsen. Der tilbydes mulighed for at booke en personlig Tinderbox shopping, hvor der allerede er fundet et spændende udvalg frem, så det er nemt og bekvemt og stressfrit at shoppe lækkert børnetøj med hjem inden flyturen starter.

”Med vores unikke personal shopping kan vi tilbyde vores kunder en helt ny oplevelse i lufthavnen og ikke mindst muligheden for at shoppe stort uden at skulle tænke over manglende tid i lufthavnen. I den forbindelse forventer vi desuden meget af samarbejdet med Københavns Lufthavn og de mange digitale platforme, ikke mindst CPH Advantage programmet, så vi kan tilbyde kunderne den bedste oplevelse og de bedste fordele,” siger Jacob Pedersen.

Fakta om Tinderbox

• Tinderbox har eksisteret siden april 2014 og åbner i Københavns Lufthavn den 25. september
• Tinderbox har mere end 40 forskellige mærker inden for international og nordisk børnetøjsmode, blandt andre: Little Remix, Hugo Boss, Chloe, Little Marc J, Stella McCartney, Kenzo, Sonia Rykiel Enfant, Tommy Hilfiger, Diesel, Pepe Jeans, Petit Bateau, Rosemunde, Soft Gallery, Mini Rodini, Wheat, Miniature og MP Strømper
• Fra 10. -13. oktober vil der være åbningsevent i Tinderbox med kage og drikkevarer til de besøgende. Desuden vil der være klovnesjov, farve til neglene, skattejagt med en lille gave og konkurrence i dagene.
• Se mere information på www.tinderbox-kids.com

For yderligere information kontakt venligst kommunikationsrådgiver Camilla Borggaard på 4018 1912 eller camilla.borggaard@ext.cph.dk