18.09.2017

Widerøe åbner rute til Molde

Det regionale, norske flyselskab Widerøe åbner en rute mellem København og Molde i det vestlige Norge.  

1. september begynder Widerøe at flyve mellem København og Molde to gange om ugen, hvilket både giver danske rejsende bedre forbindelser til det vestlige Norge samt ikke mindst giver norske rejsende bedre forbindelser ud i Europa og resten af verden.

”En regional feeder-rute til Molde styrker Københavns Lufthavns netværk yderligere, fordi omkring 60 procent af de rejsende forventes at transferere videre til europæiske og interkontinentale destinationer. Både turister og erhvervsfolk – ikke mindst folk i oliebranchen – vil få gavn af den nye rute,” siger Ole Wieth Christensen, ruteudviklingschef, Københavns Lufthavn.

Ruten til Molde åbner 1. september, og den bliver Widerøes fjerde rute til København. De tre andre er Sandefjord, Kristiansand and Haugesund. Ruten flyves i første omgang fredag og søndag med en Dash8-Q400 med plads til 78 passagerer.