Københavns Lufthavn slår dørene op til Tax Free i verdensklasse

Gebr. Heinemann slår i dag dørene op til den helt nye 'Københavns Lufthavn Tax Free' og løfter sløret for et særligt vartegn, der understreger Københavns Lufthavns stræben efter det ekstraordinære: 'The BIG Mermaid’ tegnet af det verdenskendte danske arkitektfirma Bjarke Ingels Group (BIG).  

11.04.2013

P.H's berømte koglelamper, eksklusive trælameller, store ovenlysvinduer og træer fra gulv til loft vil fremover møde de rejsende, når de træder ind i den nye Tax Free i Københavns Lufthavn. I dag slår Gebr. Heinemann nemlig officielt dørene op til det nye tax-free-koncept under navnet 'Københavns Lufthavn Tax Free'.

"De rejsende er begejstrede for den unikke arkitektur og nordiske atmosfære, der med tiden er blevet et særligt varemærke for Københavns Lufthavn. De vil mærke, at de befinder sig i København, når de opholder sig i lufthavnen, og vi har gjort meget for, at de kan netop det i Tax Free. Konceptet er skræddersyet til Københavns Lufthavn, og butikkens indretning er baseret på stolte danske designtraditioner. Loftet, siddeområdet og belysningen er alle eksempler på dansk design, når det er bedst," siger medejer af Gebr. Heinemann, Gunnar Heinemann.

Københavns Lufthavns salgs- og markedsdirektør Carsten Nørland tilføjer:

"Tax Free er baseret på vores vision om at levere ekstraordinære shoppingoplevelser. Ambitionen er at engagere de rejsende, mens de shopper, og at give dem mulighed for både at se og føle de produkter, de køber. De skal føle sig forkælede, når de besøger The Beauty Bar for at få en gratis beautybehandling eller The Tasting Bar for at smage gode vine og spændende nyheder i det brede spiritussortiment. Butikkens inspirationsområder gør Tax Free til en ekstraordinær oplevelse i sig selv".

Den Lille Havfrue er blevet BIG
Tax Free-butikkerne har gennemgået en omfattende ombygning, så indretningen nu er mere overskuelig og spækket med særlige inspirationsområder, der sætter fokus på nye, ekstraordinære produkter og brands. Den største af de seks butikker har desuden et såkaldt 'Regionals-område’ med danske produkter. Ved åbningen mod Nytorv og Terminal 3 troner butikkens særlige vartegn, som giver de rejsende en bid dansk kultur med på vejen ud i verden – den 5,20 meter høje fortolkning af Den Lille Havfrue, The BIG Mermaid, der er tegnet af det verdenskendte københavnske arkitektfirma BIG.

”At rejse er at leve,” sagde H.C. Andersen. Danmark består af 443 øer fra Nordsøen til Øresund. The BIG Mermaid i Københavns Lufthavn repræsenterer et øhav af skandinaviske produkter i det hav af mennesker, der dagligt rejser til og fra København, “ fortæller stiftende partner Bjarke Ingels fra BIG.

Heinemann Retail Denmark
De seks Tax Free butikker i Københavns Lufthavn drives af Gebr. Heinemann Retail ApS, der er et 100% ejet datterselskab af Gebr. Heinemann. Butikkerne i København har været drevet af Gebr. Heinemann siden marts 2007. I juni 2012 indgik virksomheden en ny femårig forpagtningsaftale med Københavns Lufthavn, der trådte i kraft den 1. marts 2013
.

Københavns Lufthavn Tax Free består af main store (2.400 m²), Tax Free i Finger A (175 m²), Tax Free i finger B (80 m²), Tax Free i finger C (udvidet fra 100 m² til 260 m²), Tax Free i Terminal 3 (160 m²) og Tax Free Arrival Shop (126 m²) samt en online-shop.


FAKTA – REGIONALS

  • Det spektakulære område 'Regionals' sætter fokus på danske produkter og specialiteter som fin chokolade, spiritus og ikoniske designprodukter.
  • Gebr. Heinemann har bedt det verdenskendte københavnske arkitektfirma BIG om at designe et vartegn for området. Resultatet er 'The BIG Mermaid' – en imponerende 5,20 meter høj fortolkning af H.C Andersens Den Lille Havfrue udført i eg (sæbebehandlet, oliebehandlet og lakeret), som pryder butikkens åbning mod Nytorv og Terminal 3.
  • Stiftende partner Bjarke Ingels fortæller om 'The BIG Mermaid':
"National identitet er et levende fænomen – vi har tradition for, at danske samtidskunstnere som f.eks. Elmgreen og Dragset eller Bjørn Nørgård tager den nationale kulturarv og identitet op, f.eks. H.C. Andersens Den Lille Havfrue, og behandler hende som en dynamisk enhed, der lever og kan genfortolkes, og ikke blot er et urørligt monument. H.C. Andersen bragte poesi ind i hverdagen, og han skrev ikke blot om romantik og de kongelige, men også om manglerne i den menneskelige natur og samfundet. Den Lille Havfrue i København er mere end noget andet bemærkelsesværdig for den måde, hun sidder ubemærket i vandkanten, lille og uden en piedestal, som er hun blot en naturlig del af vores dagligdag. At rejse er at leve. Danmark består af 443 øer fra Vesterhavet til Øresund. The BIG Mermaid i Københavns Lufthavn repræsenterer et øhav af skandinaviske produkter i det hav af mennesker, der dagligt rejser til og fra København.“

FAKTA – PARFUME OG KOSMETIK

  • Ét af Tax Frees helt store highlights er de eftertragtede parfumer ’Les Exclusifs de Chanel’. De 12 dufte præsenteres i identiske flasker og er udviklet af førende Chanel-parfumører. En af disse var Ernest Beaux, der er bedst kendt for at have udviklet Chanel Nº 5. Senere har Jacques Polge – der arbejder eksklusivt som parfumør for Chanel – udviklet dufte som Coco, Egoïste og Allure.
  • Som den eneste forretning i Danmark tilbyder Københavns Lufthavn Tax Free Diors ’Collection Privée Christian Dior’, der er en samling af sjældne, autentiske og elegante dufte til mænd og kvinder skabt udelukkende med omhyggeligt udvalgte og ædle råvarer. Samlingen afspejler parfumør François Demachys viden og talent inden for udvikling af parfumer med inspiration fra Huset Diors enestående traditioner. 
  • Beauty Bar tilbyder gratis forkælelse i form af en mindre skønhedsbehandlinger med produkter fra et af de mange brands i Tax Free. Brandet og behandlingen skifter hver anden måned. I øjeblikket tilbyder Biotherm en gratis plejende håndbehandling.
  • Det nye område 'Naturals' rummer et bredt udvalg af naturkosmetik og -hudplejeprodukter fra førende mærker som Kiehl’s, L’Occitane, Tromborg, Origins, Rituals og Linden Leaves.
  • Tax Frees priser på parfume og kosmetik er altid 20% lavere end city-priserne på det danske marked.

FAKTA – VIN OG SPIRITUS

  • Udvalget af vin og champagne er udvidet betydeligt. Derudover er udvalget nu overskueligt arrangeret efter land og region.
  • Cirka 30 vine præsenteres med detaljeret information.
  • De allerfineste vine opbevares og præsenteres i et separat skab.
  • I Tasting Bar inviteres kunderne til at prøvesmage mange af vinene i butikken, så de kan være sikre på, at de finder den smag og kvalitet, de søger.
  • Personalet i vin- og spiritusafdelingen har alle specialviden om produkterne og deltager regelmæssigt i uddannelsesaktiviteter hos leverandørerne.