18.09.2017

Luftfartssektoren i Norden samt Airbus og Boeing i samarbejde om bæredygtigt flybrændstof

Centrale aktører inden for nordisk luftfart går nu sammen i et initiativ til udvikling af bæredygtige flybrændstoffer  

Luftfart skal gøres mere bæredygtig og alternative brændstoffer er én af måderne.

Aktørerne bag det nordiske initiativ for bæredygtig luftfart, NISA (Nordic Initiative for Sustainable Aviation), er nordiske lufthavne, flyselskaber og deres branchesammenslutninger samt luftfartsmyndigheder. Med i initiativet er også flyproducenterne Airbus og Boeing samt IATA (International Air Transport Association).

Parterne er gået sammen og har nu dannet en forening der skal være med til at sikre, at luftfarten får sin andel af de begrænsede ressourcer af biobrændstof.

Bæredygtigt jetbrændstof

Så snart bæredygtigt jetbrændstof er kommercielt tilgængeligt, er luftfarten parat til at tage de nye de nye produkter i anvendelse. Nye internationalt godkendte specifikationer betyder, at produkterne har samme kvalitet som det jetbrændstof, der anvendes i dag. Specifikationerne sikrer også, at de alternative brændstoffer kan bruges i eksisterende motorer på alle nuværende og fremtidige jetfly.

Industrien er bekymret for, at andre brancher og transportsektorer får en højere prioritet. I modsætning til andre typer af transport, har luftfarten ingen alternativer til de nuværende, fossilt-baserede flydende jetbrændstoffer – i hvert fald ikke på kort- eller mellemlangt sigt.

Hele forsyningskæden

De nordiske Initiativtagerne vil fokusere på at bringe de berørte parter sammen fra hele forsyningskæden for at finde de bedste og mest energieffektive løsninger. Opgaven er ganske omfattende og involverer også interessenter fra landbrug, teknologi-leverandører, investorer, myndigheder, brændstofproducenter og olieleverandører. Samtidig vil dialogen med politikerne blive intensiveret, så luftfarten sikres sin andel af bæredygtige brændstoffer.

I alle de nordiske lande er det nødvendigt med stor aktivitet for at være en del af de energipolitiske diskussioner. Luftfart er for vigtig en del af infrastrukturen i Norden til ikke at blive hørt. Det er også vigtigt, at forskning og udvikling af alternative brændstoffer til luftfarten fremmes i form af offentlig-private partnerskaber. – Udfordringen er også et internationalt anliggende. Derfor er det nordiske initiativ også i dialog med europæiske og internationale organisationer der kører parallelle aktiviteter.

Støtten og samarbejdet med Boeing og Airbus er af afgørende betydning, da begge flyproducenter har deltaget i etableringen af lignende netværks-organisationer i andre dele af verden. 

 

Bag det nordiske initiativ er

 Airlines: SAS Finnair Norwegian Icelandair Air Greenland Malmo Aviation Atlantic Airways 
 Airports:   DK/CPH Københavns Lufthavne SV/Swedavia NO/Avinor FI/Finavia, IS/Isavia
 Myndigheder: DK/Trafikstyrelsen SV/Transportstyrelsen FI/ Ministry of Transport
 Producenter:   Airbus Boeing 
 Organisationer: Brancheforeningen Dansk Luftfart Svenskt Flyg Svenska FlygBranschen NHO Luftfart IATA (International Air Transport Association)

      

 

KONTAKT

NISA Nordic Initiative for Sustainable Aviation

www.cphcleantech.com/nisa 
Martin Porsgaard
Tlf. 32324136

mpo@cphcleantech.com