18.09.2017

Samsung åbner flagskibsbutik i Københavns Lufthavn

Samsung slår nu dørene op til brandets første danske flagskibsbutik – en pop-up butik i Københavns Lufthavn. Det eksklusive butikskoncept byder på Samsungs nyeste produkter, blandt andet det banebrydende Ultra High Definition 9-serie TV, i en stilig fusion mellem asiatisk futurisme og skandinavisk designtradition.  

Den koreanske forbrugerelektronikproducent Samsung åbner nu sin første flagskibsbutik på dansk grund. Det sker i Københavns Lufthavn, hvor pop-up butikken er placeret på Nytorv mellem Terminal 2 og 3 med stærke naboer som Eton, Marc by Marc Jacobs og Lagkagehuset. 

I butikken vil de rejsende kunne prøve og købe den sidste nye teknologi på markedet fra Samsung. Man vil kunne finde Samsungs produktnyheder inden for både smartphones, tablets, kameraer, lyd, TV og bærbare computere. Blandt andet Samsungs nye Ultra High Definition 9-serie TV, Galaxy Note 3 og Galaxy Gear. Man vil desuden kunne købe et bredt udvalg af covers og accessories.

En oplevelse ud over det sædvanlige

Grundideen bag Samsungs nye butik har været at give de rejsende en oplevelse udover det sædvanlig. 

Vi er stolte af, at vi nu kan slå dørene op i Københavns lufthavn til Samsungs verden af forbrugerelektronik. Vi håber, at butikken vil være et sted, hvor de rejsende vil kigge forbi for at slappe af og lade sig inspirere, købe gaver til familien derhjemme, eller benytte lejligheden til at få tips og rådgivning til de Samsung-produkter, de allerede har”, siger Claus Holm, landechef for Samsung i Danmark.

 

 

Hos Københavns Lufthavne deler man i høj grad ønsket om at tilbyde passagererne shopping-oplevelser, der sprænger rammerne for det normale og forventelige: ”Samsungs univers er helt unikt og eksklusivt med produkter, der har høj relevans for de mange rejsende, der brænder for at få fingrene i de nyeste gadgets og gerne vil inspireres, når de er på farten. Samtidig er pop-up-konceptet et perfekt match til lufthavnens ambition om altid at tilbyde de rejsende lidt mere, end de forventer,” siger salg- og markedsdirektør Carsten Nørland.


Asiatisk futurisme møder dansk minimalisme
Samsungs pop up-butik skal give de rejsende en ekstraordinær oplevelse, hvor medarbejderne, interiøret, lyset og musikken går op i en højere enhed. Stemningen i Samsungs butik minder om den, man møder i en eksklusiv rejse-lounge. Lyset er dæmpet og der er blød musik i højttalerne.  

Butikskonceptet er inspireret af idéen om at skabe et kulturmøde mellem det rolige og minimalistiske Skandinavien og det vibrerende og fremtidsorienterede Asien - det pulserende Seoul møder den fredfyldte skandinaviske natur. Det kommer blandt andet til udtryk i en indretning præget af farve- og teksturgradueringer fra f.eks. blank til mat og lys til mørk. 

OM SAMSUNG
Samsung Electronics Co Ltd, Korea, er førende globalt inden for forbrugerelektronik og komponenter hertil. Gennem kontinuerlig innovation og nye opfindelser udvikler vi Smart-TV, Smartphones, PC’er, printere, kameraer, køkken- og hvidevarer, medicinaludstyr, halvledere og LED-løsninger. Vi er 270.000 medarbejdere fordelt på 79 lande og har en årlig omsætning på mere end 187,8 mia. dollars. Samsungs mål er at skabe flere muligheder for mennesker over hele verden. 

Besøg 
www.samsung.com/dk for mere information.