18.09.2017

Singapore Airlines fejrer 35 år i CPH

Et af Københavns lufthavns ældste interkontinentale flyselskaber, Singapore Airlines, har 35 års jubilæum på ruten fra København til Singapore. Det blev fejret. 

Det blev en ganske særlig formiddag, da Singapore Airlines Boeing 777/200ER tirsdag den 3. juli lettede fra København med kurs mod Asien. I disse dage er det 35 år siden ruten åbnede – og det blev fejret i gaten med taler og ekstra forkælelse af passagerne, inden de gik om bord på SQ 351.

Singapore Airlines General Manager for Skandinavien og Finland, Alastair Hay-Campbell:

”Da vi for 35 år siden lancerede ruten fra København til Singapore, fløj vi med stop i Zürich, Athen, Teheran, Bahrain og Colombo. Rejsen tog mere end 20 timer. I dag flyver vi non-stop til Singapore på 12 timer.
Så man kan roligt sige, at luftfartsindustrien har ændret sig markant de sidste 35 år. Men én ting har været konstant - vores forpligtelse og evne til at levere fremragende kundeservice,” siger Alastair Hay-Campbell, General Manager Scandinavia & Finland, Singapore Airlines.

Københavns Lufthavns Salg- og Markedsdirektør Carsten Nørland takkede for 35 års godt og tæt samarbejde.

CPH udvider

”Gennem 35 år har Singapore Airlines tilbudt et af de bedste og mest roste service-koncepter i hele branchen. Så det er virkelig en fornøjelse at kunne fejre jubilæum. Vi glæder os til de næste 35 år med et godt og tæt samarbejde om at udvikle ruten,” siger Carsten Nørland

København Lufthavn er i færd med en markant udvidelse af Finger C, der bruges til interkontinentale ruter Singapore Airlines og ruter til og fra non-Schengen-lande. Der bygges ud for en kvart milliard kroner.