18.09.2017

Norwegian præsenterer seks nye ruter

Rejsende fra Københavns lufthavn kan i 2013 komme med Norwegian til blandt andet Liverpool, Madrid og Lissabon. Flyselskabet åbner hele seks nye ruter i næste års sommerprogram.  

Danskerne kan til næste år flyve med Norwegian til hele seks nye destinationer fra København. Det står klart, efter flyselskabet fremlagde det sidste af næste års sommerprogram. Særlig interessant er ruten til vestengelske Liverpool, som Norwegian bliver ene om at flyve fra København. Også den spanske hovedstad Madrid og den portugisiske ditto, Lissabon, bliver nye destinationer i rutenettet fra næste år.  

Store forventninger
Og der andre nye, spændende bekendtskaber i det nye sommerprogram. Norwegian åbner også til franske Montpellier, ferieøen Korfu samt Sarajevo, der er hovedstad i Bosnien og Hercegovina.

Norwegians danske informations- og markedschef, Johan Bisgaard Larsen, glæder sig over de mange nye ruter:

”Jeg er meget glad for, at Norwegian til næste år kan tilbyde danskerne en masse nye og spændende destinationer. Vi har store forventninger til næste års sommerprogram, og det faktum, at vi præsenterer så mange forskellige rejsemål viser tydeligt den alsidighed, vi har i vores rutenet. Vi ser meget frem til byde danskerne velkommen om bord på vores nye fly med gratis WiFi,” siger Johan Bisgaard Larsen.


Fakta om de nye ruter i sommerprogrammet 2013 (31. marts-26.oktober)

København-Liverpool: 3 ugentlige afgange (mandag, onsdag og fredag – i de tre sommermåneder er der to ugentlige afgange: mandag og fredag). Opstart 5. april.

København-Madrid: 4 ugentlige afgange (mandag, onsdag, fredag og søndag). Opstart 5. april.

København-Lissabon: 2 ugentlige afgange (torsdag og søndag). Opstart 11. april.

København-Montpellier: 2 ugentlige afgange i sommermånederne (mandag og torsdag).

København-Sarajevo: 1 ugentlig afgang i sommermånederne (tirsdag). Opstart 25. juni.

København-Korfu: 1 ugentlig afgang i sommermånederne (fredag). Opstart 28. juni.