18.09.2017

CPH åbner porten til Vestafrika

Københavns Lufthavn åbner porten til Marokko og Vestafrika, når Royal Air Maroc åbner rute til Casablanca næste år. Samtidig bliver København nordeuropæisk knudepunkt for det afrikanske flyselskab. 

Royal Air Maroc letter fra Københavns Lufthavn første gang klokken 18.10 søndag den 31. marts med deres Boeing B737-800. Dermed får danske virksomheder og ferierejsende helt nye muligheder i Marokko og Vestafrika.

"Ikke alene er Marokko en meget populær destination blandt skandinaver. I 2011 rejste næsten 62.000 fra Skandinavien til Marokko" siger Mr. Abderrafia Zouiten, administrerende direktør i Royal Air Moroc.

Stigning til Afrika
"Royal Air Maroc har også det største rutenet i Vestafrika. Det vil forretnings-og ferierejsende masser af muligheder i hele Vestafrika med vores one-stop-service via Casablanca," siger Abderrafia Zouiten.

Københavns Lufthavn har i 2011 haft en stigning på 17,2 procent i trafikken til Afrika. Med Royal Air Maroc’s ankomst er der mere vækst i vente, vurderer Thomas Woldbye, adm. direktør i Københavns Lufthavn.

Omfattende rutenetværk
"Københavns Lufthavn og Danmark får nu adgang til et omfattende rutenetværk i Afrika, hvor Royal Air Maroc dækker det vestlige Afrika, mens Egypt Air dækker destinationerne i det østlige Afrika," siger Thomas Woldbye.

"Det er også positivt, at Royal Air Maroc har indgået en samarbejdsaftale med SAS om at bruge Københavns Lufthavn som deres knudepunkt for Nordeuropa. Her vil Royal Air Maroc flyve afrikanske passagerer ind til SAS’s ruter fra København og samtidig få passagerer fra SAS’ mange feeder-ruter. Det vil yderligere styrke Københavns position som nordeuropæisk trafikknudepunkt,” siger Thomas Woldbye.

Fakta:   
Fra 31. marts (S13) med tre ugentlige flyvninger til Casablanca: onsdag, fredag, søndag.  
CMN-CPH:  11:05 – 17:10   
CPH-CMN: 18:10 – 20:30