18.09.2017

easyJet åbner ny direkte rute til Edinburgh

easyJet åbner til foråret sin 11. direkte rute fra København. Fra marts 2013 kan rejselystne danskere flyve med easyJet til Edinburgh i Skotland.  

Det britiske flyselskab easyJet åbner i dag for salget af flybilletter til en ny direkte rute imellem Københavns Lufthavn og Edinburgh. Det første fly med Edinburgh som destination går i luften den 21. marts 2013.

Næststørste turistby i Storbritannien

”easyJet er stolte af igen at gøre Europa lidt mindre ved at forbinde København med endnu en fantastisk storby. Edinburgh er med ca. 13 mio. besøgende om året den næststørste turistby i Storbritannien kun overgået af London. Ruten er derfor oplagt både for ferierejsende og forretningsrejsende, der skal fra A til B på kort tid,” siger Thomas Haagensen, General Regional Manager for easyJet i Nordeuropa.
”Én ting er, at danskerne får styrket adgangen til Edinburgh, noget andet – og mindst lige så vigtigt – er, at easyJet har så stærkt et brand de fleste steder i Europa, at deres ruter altid trækker mange udenlandske turister til Danmark. Det er godt for både turismen og beskæftigelsen generelt i Danmark,” siger Ole Wieth Christensen, ruteudviklingschef, Københavns Lufthavn.

Fire ugentlige afgange
easyJets nye rute har fire ugentlige afgange fra København til Edinburgh, som ligger:

  • Mandag, torsdag og fredag kl. 16:40 (ankomst kl. 17:30)
  • Søndag kl. 21:50 (ankomst kl. 22:40).

Afgang fra Edinburgh tilbage til København ligger:

  • Mandag, torsdag og fredag kl. 13:20 (ankomst kl. 16:10)
  • Søndag kl. 18:30 (ankomst kl. 21:20).