18.09.2017

Norwegian åbner København – Frankfurt

Københavns Lufthavns næststørste flyselskab, Norwegian, udvider nu sit ruteudbud med en rute mellem København og Frankfurt, der samtidig er en helt ny destination i Norwegians portefølje. Norwegian vil til at begynde med have en daglig afgang fra København til Frankfurt undtaget lørdag. 

”Norwegian har haft en stærk vækst i Danmark, siden vi åbnede den danske base for snart tre år siden. Vi har åbnet over 40 nye ruter og har fortsat udviklingsplaner for Danmark. Frankfurt er en meget efterspurgt destination blandt erhvervsrejsende. Vi arbejder løbende på at udvikle vores tilbud til især de erhvervsrejsende, og derfor er det en rigtig god nyhed, at vi nu har fået mulighed for at tilbyde billige billetter til Frankfurt også,” siger Norwegians presse- og markedschef i Danmark Johan Bisgaard Larsen.

Ruten åbnes 3. november 2011 med én daglig afgang fra København alle dage undtagen lørdag. Læs mere på www.norwegian.dk.