Længere ventetider
Vi oplever i øjeblikket ekstra travlhed i lufthavnen. Det kan betyde længere ventetid end normalt. Kom derfor i ekstra god tid og vær forberedt med de nødvendige rejsedokumenter. Følg dit fly og få råd og vejledning til din rejse her.
Vi oplever i øjeblikket ekstra travlhed i lufthavnen. Det kan betyde længere ventetid end normalt. Kom derfor i ekstra god tid og vær forberedt med de nødvendige rejsedokumenter. Følg dit fly og få råd og vejledning til din rejse her.
 
18.09.2017

CPH er den mest præcise internationale lufthavn i Europa

Københavns Lufthavn er den mest punktlige internationale lufthavn i Europa. Det fremgår af en ny undersøgelse fra FlightStats.com.  

Københavns Lufthavn er blandt verdens mest punktlige internationale lufthavne. Det fremgår af en ny undersøgelse, som den internationale performance- og punktlighedsvirksomhed, FlightStats.com, netop har offentliggjort, der viser lufthavnenes punktligheds-performance.  Seattle-Tacoma International Airport (SEA) er kåret som den mest punktlige internationale lufthavn med en gennemsnitlig punktligheds-performance på 85,2 procent i 2010. Med en punktlighed på 81,1 procent er Københavns Lufthavn den mest punktlige internationale lufthavn i Europa, og blandt de fem mest punktlige i verden, og ligger markant over den gennemsnitlige punktlighedsperformance på 71,7 procent.

”Det er et stort klap på skulderen, at vi kan konstatere, at vi er blandt de mest punktlige internationale lufthavne i verden. SAS, der er det største flyselskab i Københavns Lufthavn, blev i begyndelsen af 2011 kåret som det mest punktlige flyselskab blandt europæiske og internationale flyselskaber, og SAS’ performance har naturligvis en positiv afsmitning på punktligheden i Københavns Lufthavn,” siger Carsten Nørland, salgs- og markedsdirektør i Københavns Lufthavne A/S.