18.09.2017

Brian Petersen ny bestyrelsesformand for VisitDenmark

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen har i dag udpeget Københavns Lufthavnes adm. direktør Brian Petersen som formand for VisitDenmarks nye bestyrelse. VisitDenmark skal på grundlag af den nye lov af 1. juli 2010 fokusere på at markedsføre og brande Danmark som turistmål i udlandet og derigennem tiltrække flere værdiskabende turister.  

”Den nye forretningsorienterede bestyrelse skal lede VisitDenmark i den internationale markedsføring af Danmark. Vi har med Brian Petersen fået en person med omfattende international erfaring og forretningsfokus,” siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

”Dansk turisme har i en årrække tabt terræn i forhold til de lande og regioner, vi konkurrerer med. Det er et alvorligt problem for beskæftigelse og værdiskabelse i hele landet. Derfor er der et stort behov for  effektiv markedsføring, der kan skaffe flere turister til landet. Jeg glæder mig til at komme i gang med opgaven,” siger adm. direktør Brian Petersen, Københavns Lufthavn.