18.09.2017

Tre nye ruter ud af Københavns Lufthavn

Efterårets sidste måned blev i Københavns Lufthavn skudt i gang med tre ruteåbninger, da AeroSvit, easyJet og Cimber Sterling indviede deres ruter til henholdsvis Kiev, Basel og Tel Aviv. 

Det ekspansive ukrainske selskab AeroSvit åbnede mandag den 1. november sin nye rute mellem København og Kiev. Dermed bliver adgangen til en af de vigtige østeuropæiske vækstøkonomier forbedret i form af daglig afgang fra København til den ukrainske hovedstad.

”Denne daglige service fra AeroSvit betyder meget for både Danmark og Ukraine ved at forbedre tilgængeligheden mellem de to lande”, siger Ukraines ambassadør i Danmark, Mr. Mykhailo Skuratovskyi: ”Dette er et tegn på udviklingen af de to landes bilaterale samarbejde, der er til stor gavn for både forretnings- og fritidsrejsende”.

AeroSvit er et ungt selskab med kun 15 år bag sig, men har allerede omkring 60 internationale ruter. Herunder er ruterne til Delhi, Bangkok and Beijing, der nu bliver tilgængelig fra København via Kiev.

For afgangs- og ankomsttider, information om AeroSvits samlede rutenetværk samt bestilling af billetter se: www.aerosvit.com

Cimber Sterling til Tel Aviv
Cimber Sterling indviede også mandag sin første rute til en destination udenfor Europa. Det skete med åbningen af en direkte rute til den israelske storby Tel Aviv.

Ruten har været userviceret siden november 2001, og har i mellemtiden været den femte største uservicerede rute ud af Københavns Lufthavn. Den ventes derfor at have stort potentiale og at blive eftertragtet af de mange turister, der nu får mulighed for at besøge Israel i også vinterhalvåret.

Se mere på www.cimber.dk

easyJet til Basel
Endelig bød mandag på åbningen af en ny rute til Basel, da det hurtigt voksende lavprisselskab easyJet kunne føje endnu en ruteåbning til deres lange liste.

easyJet voksede alene i København i 2009 med 60 procent, og i 2010 kommer selskabet til at flyve med 30 procent flere passagerer end i fjor. Den vækst er ikke mindst kommet, fordi Københavns Lufthavn besluttede sig for at bygge en dedikeret lavprisfinger:

”CPH Go hjælper til at sikre konkurrencedygtige priser på ruter til København sammenlignet med andre europæiske lufthavne og byer. Det er en god nyhed for de europæiske forbrugere, som vi kan nå gennem vores veludbyggede netværk med destinationer i 29 lande. CPH Go er med til at forbedre Københavns position på den europæiske rangliste over foretrukne fritids- og businessdestinationer,” siger Thomas Haagensen, easyJets Regional General Manager for Nordeuropa og Skandinavien.

For mere information om easyJets ruteudbud mv. se www.easyjet.dk